Verdens første mand på månen, den amerikanske astronaut, Neil Armstrong er død i en alder af 82 år.

»Neil Armstrong var en helt. Det første menneske på månen, det fås jo ikke meget større«.

Sådan lyder ordene fra Steen Eiler Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Selskabet har til form at udbrede kendskabet til rumfart i det danske samfund.

Neil Armstrong gik på månen i to timer og 31 minutter sammen med Edwin 'Buzz' Aldrin efter at de var landet sikkert med rumfartøjet 'Eagle' den 21. juli 1969.

Men trods den kolossale berømmelse han fik, efter at en ottendedel af verdens befolkning lyttede med, da han sagde ordene »One small step for a man, one giant leap for mankind«, var Neil Armstrong et meget privat menneske.

»Lidt paradoksalt var Neil Armstrong ikke forberedt på den virak, der opstod efter månelandingen. Han ville nok hellere have været det foruden. Han havde ikke lyst til at være helt«, siger Steen Eiler Jørgensen til politiken.dk. Månelanding.  The Eagle has landed. Neil Armstrong (tv.) 'Buzz' Aldrin sætter det amerikanske flag på månens overflade. - Foto: AP

Ikke nogen stor linselus
Så ifølge Steen Eiler Jørgensen ville Edwin »Buzz« Aldrin måske have været et bedre valg, når det kom til at håndtere den ekstreme mediebevågenhed, man fik, når man tog det første skridt på månen.

»Han var ikke den store retoriker. De berømte ord var angiveligt noget, han selv havde gået og spekuleret på, og mange ville nok have udtrykt sig anderledes«, siger Steen Eiler Jørgensen til politiken.dk.

Men Steen Eiler Jørgensen er ikke i tvivl om, at Neil Armstrong var den rette mand til jobbet.

LÆS OGSÅDen første mand på månen er død

»Han kommer til at gå over i historien som en bundsolid fyrt, en dygtig pilot, som virkelig kunne det, han skulle kunne. Det var en opgave, han løste til hundrede procents perfektion«, siger Steen Eiler Jørgensen.

Neil Armstrong fløj ligesom de to øvrige Apollo 11-astronauter ikke selv i rummet efter sin rejse til og fra månen. Apollo-rumprogrammet blev sløjfet efter seks flyvninger.

Ufattelig stor betydning for verdenshistorien
Det er svært at sætte ord på, hvor stor en bedrift det var at sende mennesker helt til månen - og så for mere end 40 år siden.

»Dét, at Kennedy kunne sige i USA i 1961: »Vi skal sende en mand til månen og få ham sikkert hjem igen«. Det er noget, vi mennesker kan være stolte af. Vi var meget stolte«, siger han og fortsætter:

»Det var en hyldest til menneskets dygtighed. Vi er i stand til at udrettede storslåede ting. Og det er noget, vi bør minde hinande om lidt oftere«, siger Steen Eiler Jørgensen.

Fantasier om fremtiden
Det succesrige måneprogram satte ifølge Steen Eiler Jørgensen også gang i folks fantasi.

»Det affødte en masse fantasier om, hvordan fremtiden kom til at se ud. I 1980, kan jeg huske, der var man ganske overbevist om, at i år 2000, der ville man da have byer på månen og måske endda på Mars. Og iøvrigt flyvende biler og rullende fortorve«, siger Steen Eiler Jørgensen.

Så langt nåede vi som bekendt ikke.

»Nu er det 2012, og hvor er de flyvende biler?«, siger Steen Eiler Jørgensen med et grin.

Kickstartede miljøbevægelsen
Men hvad betød rumprogrammet ellers for almindelige borgere, der ikke hører til den lille gruppe af mennesker, som har haft fornøjelsen af at se jorden fra rummet?

Selv mener Steen Eiler Jørgensen, at rumprogrammet fik menneskeheden til at interessere sig for vores lille, blå planets velbefindende.

»Det var første gang, at man kunne rette et kamera mod jorden og få hele jorden med på billedet. Dét berømte billede er jeg helt overbevist om har været en meget stor drivkraft for miljøbevægelsen«, siger han.

Og netop dét ikoniske billede mener Steen Eiler Jørgensen kickstartede miljøbevidstheden.

»Det var egentlig først da vi sendte folk ud i rummet, at det gik op for folk, at jorden ikke var et særligt stort sted, og at vi skal passe godt på den. I dag har alle lande med respekt for sig selv et miljøministerium«, siger Steen Eiler Jørgensen.

Neil Armstrong modtog i slutningen af sidste år Kongressens Guldmedalje, der er den højeste orden, som civile amerikanere kan tildeles.