Landede mennesket virkelig på Månen i 1969? Eller var billederne fra månen fup-film, skabt i et studie i Hollywood?
Den konspirationsteoretiske diskussion har bølget frem og tilbage i flere årtier. Men nu er der fremlagt et argument, der er svært at slå. Det handler ikke om selve indholdet på videoerne fra månen.
Men at teknologien, der skulle til for at fuppe folk, slet ikke fandtes i 1969.
6 procent tror, månelandingen er fup
I 1978 kunne man gå i biografen og se en film, der hedder ’Capricorn One’. Den handler om første gang, mennesket forsøger at lande på Mars. Eller rettere, hvordan vi IKKE gør det. For i ’Capricorn One’ foregår Mars-landingen i et studie. Hele landingen er fingeret, og bliver transmitteret til den amerikanske befolkning i et gigantisk fupnummer.
Nørdet dokumentar hylder Kubricks filmgeni
Filmen bygger på en konspirationsteori om at månelandingen, der fandt sted 20. juli 1969, i virkeligheden bare var filmet i et studie i Hollywood, oven i købet med Stanley Kubrick som instruktør. Det er konspiration, der lever i bedste velgående. Faktisk er der stadig 6% af den amerikanske befolkning, der tror, at mennesket aldrig har været på månen ifølge CNN.
Disse mennesker tror, at al det materiale vi har fra de seks gange, amerikanere har sat foden på månen, er lavet med specialeffekter. Men i en ny video, der i denne tid drøner rundt på nettet, viser filmmageren S.G. Collins, at dette ikke kunne være tilfældet. Teknologien eksisterede simpelthen ikke.
Kunne ikke have ladet sig gøre
Collins er an amerikansk filmmager, der bor og arbejder i Amsterdam, hvor han laver film for virksomheder og organisationer. I videoen ’Moon Hoax Not’ fortæller han om, at det ville være ret simpelt at lave en månelandings-film i dag. Men ikke i 1969.
LÆS OGSÅ Dansk Selskab for Rumfartsforskning: Neil Armstrong var en helt
Et af hans eksempler er, at det ville være umuligt i 1969 at efterligne den særlige vægtløse gangart, som de fleste af os har set Buzz Aldrin og Neil Armstrong benytter sig af på måneoverfladen. Det skulle i givet fald være lavet med slow motion. Men hvis det var almindelig slow motion, ville vi have kunnet se, at filmen hakkede. Men videoen fra Månen hakker ikke.
Dette kan være fordi, man har benyttet sig af en teknik, der hedder ’overcranking’. Her optager man i en højere frame rate, altså med flere billeder i sekundet. Problemet er, at der ikke fandtes videooptagere der var kraftige nok på dette tidspunkt.
Ingen film-fejl
Så kunne man måske have lavet det på almindelig film. Det ville have krævet fem filmruller, og i de 143 minutters videomateriale, der findes fra 1969-månelandingen er der intet spor af filmsplejsning eller andre af de filmartefakter, der normalt kan ses på 99% af alle ’analoge’ film.
Men kunne NASA måske have haft adgang til avanceret videoteknologi? Collins’ argument er, at den navigationsteknologi og raketteknologi, der var tilgængelig på det tidspunkt, var så tilbagestående, at forestillingen om at NASA skulle have adgang til teknologi, Hollywood først fik i 80’erne, er relativt utroværdig.
’Moon Hoax Not’ er fuld af interessante fakta om video og fotografi, der giver et modsvar til konspirationsteoretikerne.
fortsæt med at læse
