Preben Stuer Lauridsen var en af sin generations skarpeste og mest usædvanlige jurister. Hans livsløb vidnede om begge dele. Tidligt gennemløb han en flot akademisk karriere med guldmedalje allerede som student, universitetslektorat, studieophold i Heidelberg og så i 1974 en opsigtsvækkende disputats om rettens gyldighed og den retspolitiske argumentation. Disputatsen gjorde ham selvskreven til året efter at overtage professoratet i almindelig retslære (retsfilosofi) ved Københavns Universitet efter Alf Ross. Retsfilosofien kræver en meget omfattende indsigt i de to fagområder, jura og filosofi, og en skarp analytisk evne. Stuer Lauridsen besad i høj grad begge dele. Han publicerede bøger (ikke blot inden for retsfilosofien, men også om presseret og idrætsjura) og artikler, underviste, var en meget anvendt bedømmer af akademiske afhandlinger og sad i Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Udenlandske universiteter havde bud efter ham som gæsteforelæser, og i 1982 fik han tilbudt professoratet i retsfilosofi ved Universitetet i Salzburg. Retspolitisk var han lidenskabeligt optaget af det demokratiske samfunds (og juristernes) pligt til at værne om borgernes retssikkerhed. Men efterhånden føltes det universitære miljø som noget af en spændetrøje i forhold til Stuer Lauridsens faglige og menneskelige kompromisløshed. Og dette, sammen med trangen til nye udfordringer, fik ham til at sadle om. Efter perioder som konstitueret landsdommer og gæsteprofessor i München blev han praktiserende advokat og gik siden også ind i erhvervslivet. De senere år virkede han som juridisk konsulent for en række selskaber og advokatfirmaer. Sideløbende med sin faglige virksomhed havde han et stærkt musisk og litterært engagement, der kulminerede med udsendelsen af romanen 'Sol til mørke' i 2010. Trods alvorlige og meget belastende helbredsproblemer gennem de senere år forblev Stuer Lauridsens indsigt, skarphed og aktivitetstrang usvækket til det sidste. Hans personlighed var meget sammensat. Sjældent kunne han modstå fristelsen til med stærke midler at kaste sig ud i et akademisk eller andet verbalt slagsmål - en egenskab, der ikke gjorde ham lige vellidt i alle kredse. Men for dem, der bevarede venskabet med ham, var han et usædvanlig varmt, generøst og stimulerende menneske, som det vil være tungt at savne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Guitaristen lignede nogens mormor, men spillede så elegant og ubesværet
-
Han er en af Europas tungeste forsvarschefer, og han har blikket stift rettet mod år 2029
-
Festival flopper: Der var plads til 80.000, men der kom nogle få hundrede
-
Ny bog om makaber drabssag burde være pensum på Politiskolen
-
Det gik helt skævt mellem Trump og Meloni. Nu ruster flere EU-ledere sig til showdown i Ankara
-
»Sindssygt ærgerligt«: Forandret 9. klasse-eksamen kan ramme drengene ekstra hårdt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Dorthe Andresen




























