Kan kolik sætte spor senere i livet? Det er stadig et mysterium, hvad der udløser den vedvarende og hjerteskærende gråd hos en ud af ti babyer frem til 3-måneders alderen. Et nyt studie, som netop har fået økonomisk støtte fra Lundbeckfonden, vil undersøge, om kolik er et neurologisk fænomen, som kan sætte spor senere i livet i form af adfærdsændringer og lavere intelligens. Hvis man har haft et kolikbarn, glemmer man det nok aldrig. Et spædbarn, som bruger mange timer i døgnet på at græde og trække benene op under sig. En tilstand, der stjæler forældrenes nattesøvn, og hvor presset fra det grædende barn kan blive så stort, at familien går i sort. I de mest ekstreme situationer kan presset blive så stort, at forældre i afmagt og frustration kan komme til at gøre skade på deres barn. »Der findes eksempler på, at forældre har været så frustrerede over situationen, at kolikbarnet er blevet smidt på gaden i bogstaveligste forstand eller rusket med store skader til følge. Der er tale om enkeltstående tilfælde, men det fortæller, hvor stort et pres det kan være at have et kolikbarn, og det er en situation, man skal tage alvorligt«, siger overlæge og professor Tine Brink Henriksen fra Aarhus Universitetshospital i Skejby. Tine Brink Henriksen skal stå i spidsen for en ny undersøgelse, som netop har modtaget 333.000 kr. i økonomisk støtte fra Lundbeckfonden. Det aarhusianske forskerteam skal undersøge, om der er en kobling mellem kolik og udvikling af neurologiske problemer senere i livet i form af ændret adfærd, aktivitet og intelligens. Der er ifølge Tine Brink Henriksen mindst tre hypoteser om, hvorfor kolik opstår. Det kan være et neurologisk fænomen, hvor babyens hjerne er det centrale omdrejningspunkt. Det kan skyldes maveproblemer. Eller også er det blot en yderpol af et helt naturligt fænomen, nemlig babygråd. »Når babyer trækker benene op under sig under et kolikanfald, kunne man godt mistænke, at det var maven, den var gal med. Men i og med at kolikbørnene spiser normalt, vokser normalt og har en normal afføring, er det svært at forestille sig, at det er maveproblemer, der udløser kolik. Derfor vil vi som et første træk undersøge, om kolik muligvis er koblet til problemer i nervesystemet«, siger Tine Brink Henriksen. Til det formål vil forskerne høste data fra 60.000 børn, som man har fulgt fra fødslen og frem til 7-års alderen.