Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

SAS fløj sine dyreste fly i konkursly

Faren for konkurs tvang SAS til at omregistrere et par af sine dyreste fly til Norge for at beskytte dem mod kreditorerne. Regeringen holdt søndag aften krisemøde om SAS.

Gem til liste

SAS var frem til spareplanens vedtagelse i mandags i så overhængende konkursfare, at to af selskabets største og mest værdifulde fly af typen Airbus A330 blev omregistreret fra Danmark og Sverige til Norge.

Manøvren, der er udført hen over de seneste måneder, er ifølge Politikens oplysninger sket efter krav fra flyenes ejer, den franske storbank Credit Agricole, som siden 2004 har haft leaset flyene til SAS via en velgørenhedsfond i Irland.

Når flyene skulle flyttes fra henholdsvis dansk og svensk luftfartsregister til norsk luftfartsregister, skyldes det ifølge centrale SAS-kilder, at Norge i modsætning til de to andre skandinaviske lande har ratificeret den såkaldte Cape Town-konvention, der betyder, at ejerne af fly og andre såkaldte mobile aktiver er ydet en særlig beskyttelse mod krav fra kreditorer i tilfælde af en konkurs.

Selskabsretsligt er det sådan, at hvis man kan se, at selskabet ikke står til at redde, skal man indgive konkursbegæring. Det der med at sige, at vi fyrer det hele af, indtil vi står butt naked, og der ikke er flere penge i kassen, det er ulovligt

Regeringskilde

LÆS OGSÅ Fagforbund har mistillid til Corydon

Hvis flyene forblev indregistreret i Danmark og Sverige, frygtede den franske bank ifølge Politikens oplysninger ganske enkelte, at de i tilfælde af en konkurs ville »havne i kløerne på sultne kreditorer«, som en kilde udtrykker det.

Mens omregistreringen af det danske fly skete 16. oktober, flere uger før annonceringen af spareplanen, skete omregistreringen af det svensk indregistrerede Airbus-fly så sent som tirsdag i sidste uge – dagen efter at SAS-ledelsen havde annonceret den omfattende spareplan, som efter hårde forhandlinger faldt på plads mandag eftermiddag.

Krisemøde i regeringen
Præcis hvor alvorlig situationen omkring det skandinaviske flyselskab har været, understreges af, at flere af regeringens centrale ministre søndag aften – da udsigten til en SAS-aftale stadig hang i en tynd tråd – holdt krisemøde på Slotsholmen.

I mødet deltog de tre centrale økonomiske ministre fra de tre regeringspartier, finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

Vi vil jo sælge SAS, og Riksdagen har for længst givet regeringen bemyndigelse til det

Jessica Polfjärd, Moderaterne

LÆS OGSÅ Corydon »i knibe« kontaktede også piloterne under forhandlingerne med SAS

Ifølge regeringskilder har den danske regering været i noget nær alarmberedskab på grund af situationen i SAS, hvilket også er kommet til udtryk i flere forsøg på direkte at påvirke processen ved at lægge pres på de forhandlende fagforeningerne.

Som politiken.dk i går kunne løfte sløret for, sendte finansminister Bjarne Corydon (S) mandag i et forsøg på at påvirke forhandlingerne en sms til formanden for de danske kabineansatte.

»Kære Helge. Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS. Ellers er risikoen for et sammenbrud stadig helt overhængende. Det vil være tragisk – ikke mindst i lyset af hvad vi fra dansk side har gjort for overhovedet at skabe denne mulighed i samarbejde med de andre stater og meget skeptiske banker. MVH Bjarne Corydon«, skrev finansministeren i sms’en.

Konkurs oppe over
Det har fra flere sider været nævnt, at konkurstruslen reelt var bluff udført i et forsøg på at lægge maksimalt pres på medarbejderne, der ellers ikke ville kunne overtales til at give køb på løn- og arbejdsvilkår.

At der reelt var tale om bluff, afvises imidlertid af regeringskilderne. Planen var helt klart, at SAS i tilfælde af et nej fra medarbejderne til spareplanen skulle have været erklæret konkurs mandag, lyder det.

LÆS OGSÅ Thorning: »Rigtig godt«, at Corydon sendte sms'en

»Det var scenariet. Selskabsretsligt er det sådan, at hvis man kan se, at selskabet ikke står til at redde, skal man indgive konkursbegæring. Det der med at sige, at vi fyrer det hele af, indtil vi står butt naked, og der ikke er flere penge i kassen, det er ulovligt«, lyder det.

Ifølge Politikens oplysninger er SAS-sagen løbende blevet drøftet i regeringen og mellem de relevante ministre. SAS-sagen er næppe slut for den danske regering, for vedtagelsen af spareplanen får nu de to andre ejerstater, Norge og Sverige, til at presse på for et salg af SAS hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ EL: »Hvad fanden har du gang i, Corydon?«

»Vi vil jo sælge SAS, og Riksdagen har for længst givet regeringen bemyndigelse til det. Vi har forstået, at selskabet hidtil ikke har kunnet sælges, men håber nu, at spareplanen har ændret på det og gjort SAS mere attraktivt i forhold til et salg«, siger Jessica Polfjärd, erhvervsordfører for Moderaterne i den svenske Riksdag.

Den danske regering har formentlig ikke noget alternativ til et salg af SAS, men omvendt indebærer en fuld privatisering af selskabet ifølge eksperterne en særlig risiko for Danmark. Det er ganske enkelt ikke givet, at en fremtidig privat ejer af SAS vil opretholde Københavns Lufthavn som skandinavisk knudepunkt.

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb