Politiken skrev i Politiken og på politiken.dk artiklen ’Boligfinte giver private udlejere skyhøje fortjenester’. Af underrubrikken fremgik det, at ’desperate lejere må betale overpris, når kreative udlejere dobbeltudlejer via stråmænd’.
I artiklen fortæller en lejer, at hun af et navngivet boligselskab blev opfordret til at leje en lejlighed med et selskab anvist af hende som mellemmand. Lejligheden kostede ifølge lejeren over 10.000 kr. om måneden, og lejemålet var tidsbegrænset til to år.


























