Annonce
Annonce
Økonomi

Politikere har kendt Skats ulovlige it-aftaler i 15 år

Ekspert skyder skylden på manglende politisk fokus: »Der er ikke mange stemmer i it«.

Annonce

Folketingets Statsrevisorer udskød onsdag beslutningen om at kulegrave statslige institutioners ulovlige it-indkøb. Det var ellers ventet, at Statsrevisorerne ville anmode Rigsrevisionen om en tilbundsgående undersøgelse af Skats, Rigspolitiets og andre instansers kontinuerlige millionindkøb af it-leverancer uden at sende dem i udbud.

»Jeg anser det for usandsynligt, at vi ikke skulle vedtage en anmodning om en undersøgelse på vores næste møde 24. februar, men der er noget teknik, vi skal have afklaret først. Udbudsreglerne er ikke blevet overholdt, men der er måske nogle formildende omstændigheder i Skats tilfælde, fordi it-systemerne er så gamle, at det måske ikke er muligt at få andre leverandører ind«, siger Peder Larsen (SF), der er formand for Statsrevisorerne.

Kendt siden 2000

Ulovlighederne i Skats it-leverancer har været kendt af Folketinget, Finansministeriet og Skatteministeriet siden 2000. Det viser Politikens gennemgang af aktstykker om Skats it-systemer i Folketingets Finansudvalg. Men løsningen er ikke fundet, og et eventuelt pres fra Rigsrevisionen må altså også vente lidt endnu.

LÆS OGSÅ: Statens køb af it bliver kulegravet

Tegningen herover giver et indtryk af, hvad Rigsrevisionen er oppe imod.

Den blev lavet i 2004, da Skat forsøgte at få et overblik over sine it-systemer. Tegningen skulle vise, hvordan Skats egne 71 it-systemer spillede sammen med 97 eksterne aktører ved hjælp af 453 indbyrdes forbindelser.

Siden tegningen blev lavet, er der brugt mere end 1,5 milliarder kroner på at modernisere Skats it-systemer.

Finansudvalget med hele vejen

Folketingets Finansudvalg har gennem 15 år løbende fået oplysninger om, at Skats it-systemer er forældede, risikable og for dyre. Politikerne har bevilget store millionbeløb til moderniseringer og har set på, at arbejdet hver gang blev forsinket og dyrere end ventet.

De mange projekter har ikke hjulpet ret meget, fremgik det af Politikens interview med Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, 15. januar i år:

»Vi har 225 systemer i Skat, som er mere eller mindre filtret ind i hinanden«, sagde Rønnow og tilføjede, at Skat har forhandlet med leverandørerne »for at få afdækket, hvad er op og ned i gamle systemer fra 1960’erne og 1970’erne, som der er bygget ovenpå og bygget ovenpå, og som har fået lov at knopskyde i alle retninger«.

LÆS OGSÅ: Skattedirektør: Vi er tvunget til at bryde loven

Det lyder nærmest værre end tegningen fra 2004.

Næsten alt skal skiftes ud

En af konsekvenserne af de uoverskuelige systemer er, at Skat ikke kan bringe en del af sine it-leverancer i udbud, men i strid med loven forlænger kontrakter for trecifrede millionbeløb for fortsat at få lov at bruge forældede systemer hos de leverandører, som har haft opgaven i årtier.

LÆS OGSÅ: Gigantkontrakter kom aldrig i udbud

»Det er en ærgerlig og ulykkelig situation, som vi har været i i 19 år, og vi kommer til at være i den lidt endnu«, sagde Jesper Rønnow Simonsen i interviewet.

Skat er sammen med Skatteministeriet og konsulentfirmaet Deloitte endnu en gang i færd med »en tilbundsgående analyse af hele Skats it-område«, fremgik det af skatteminister Karsten Lauritzens (V) redningsplan for Skat i september i fjor. Den dystre konklusion:

»Skat (står) over de næste 15-20 år foran at skulle udskifte størstedelen af sine it-systemer, og der er brug for en voldsom forenkling af de op mod 200 it-systemer«.

Om 20 år står kalenderen på 2036. Til den tid vil der være gået 36 år, siden Folketingets Finansudvalg i maj 2000 blev præsenteret for en strategi, som i løbet af få år skulle bringe Skats it-systemer på moderne skinner og sørge for, at »den overvejende del« af systemerne havde været igennem et udbud »inden 2006«.

LÆS OGSÅ: Kommunale monopolbrydere kan prale af solid økonomisk gevinst

Den plan er skudt i smadder igen og igen – så grundigt, at planens fase 1, som skulle være på plads i 2005, først blev meldt endeligt afsluttet over for Finansudvalget i december 2015.

»Vi slukkede ildebrande«

Skatteminister Karsten Lauritzens ønsker ikke at kommentere forløbet.

Skat har systemer, som går tilbage til 1960'erne. Det er som en Ford T: Du kan godt få den til at køre, men det er kolossalt dyrt og besværligt

Benny Engelbrecht (S)

Hans forgænger på posten, Benny Engelbrecht (S), erkender, at der ikke blev ryddet effektivt op i hans ministertid:

»Skat har systemer, som går tilbage til 1960’erne. Det er som en Ford T: Du kan godt få den til at køre, men det er kolossalt dyrt og besværligt. Det er klart, at man skal have en holdbar plan for, hvordan de systemer skal fornys«.

LÆS OGSÅ: »Der er tale om 10 eller 20 år gamle it-systemer«

Var der en holdbar plan i din ministertid?

»Nej, det var en udfordring, når man samtidig havde totalt fejlslagne systemer som ejendomsvurderingen og det nu skrottede indrivelsessystem EFI«.

»Kræfterne blev snarere brugt på at slukke ildebrande end på det langsigtede. Derfor kører der stadig en del Ford T’er rundt i Skats it-systemer«, siger Benny Engelbrecht.

Vismænd efterlyser politikere

At lovløsheden og problemerne har været erkendt i mindst 15 år, kan blandt andet tilskrives politikernes manglende fokus på it. Det mener to digitale vismænd og eksperter i it-ledelse.

»Det er et politisk og et ledelsesansvar at løse problemerne. Men it har ikke politisk interesse – it er bare noget, man overlader til it-folk. På den måde bliver ansvaret kørt nedad i organisationen, hvor det ikke hører hjemme. Det burde jo have politisk bevågenhed, fordi det betyder så utrolig meget for vores samfund«, siger Pernille Kræmmergaard, professor i digitalisering og it-ledelse ved Aalborg Universitet.

En vismandskollega er enig: »En stor del af forklaringen på miseren er, at der ikke er mange stemmer i it«, siger professor Jan Pries-Heje fra Roskilde Universitet, der forsker i store offentlige it-projekter.

Han har fulgt problematikken om de manglende udbud af Skats systemer siden årtusindskiftet og siger, at manglende viden og kompetencer i Skat er en anden central forklaring. Jan Pries-Heje forklarer, at Skat omkring årtusindskiftet havde alle eksperterne ansat, men mange blev efterhånden ansat af CSC, der tilbød bedre arbejdsvilkår.

Kikkerten for det blinde øje

»Det, der er foregået, er stærkt kritisabelt, fordi man ikke har levet op til udbudsreglerne, men også forståeligt. Skat har ikke længere den viden, som skal til for at gennemføre et udbud«, siger han.

Det, der er foregået, er stærkt kritisabelt, men også forståeligt

Jan Pries-Heje, professor, Roskilde Universitet

Skats manglende udbud og modernisering af it-systemerne har været på bordet i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne i 2004 og igen i 2015. Peder Larsen medgiver, at manglende politisk it-bevågenhed kan være en del af forklaringen på den manglende løsning.

»Alt for få politikere tænker sig grundigt nok om, for it er ikke bare noget, man køber, og så kører det. Det smitter af på centraladministrationen, for hvis det er opportunt at sætte kikkerten for det blinde øje, gør man det«, siger Statsrevisorernes formand.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce