Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har fået foretaget en lungetransplantation, oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse. Operationen blev foretaget på Rikshospitalet i Oslo.
»Lungetransplantationen har indtil videre været vellykket«, siger afdelingsleder på Rikshospitalet Arne Fiane i meddelelsen.
Alle lungetransplantationer i Norge udføres på Rikshospitalet, og der bliver årligt lavet omkring 30. Antallet er begrænset af tilgængeligheden af brugbare lunger fra organdonorer. Det vides ikke, præcis hvornår Mette-Marit har fået foretaget transplantationen, men hun har stået på listen til at modtage lunger siden 5. juni.
Kronprinsesse Mette-Marit, som lider af den kroniske sygdom lungefibrose, skal være indlagt i nogle uger efter operationen, fortæller leder for lungeafdelingen på Rikshospitalet Are Holm i meddelelsen fra kongehuset:
»Vi er meget glade for, at alt er gået godt indtil videre. I lighed med alle andre nytransplanterede skal kronprinsessen være indlagt på Rikshospitalet i flere uger. Dette er fast rutine for at justere medicin, håndtere eventuelle komplikationer og gennemføre genoptræning«.
Kongehuset takker for hilsner
Kronprins Haakon vil tilpasse sit officielle program de kommende uger for at kunne være sammen med sin hustru, oplyser kongehuset.
»Kronprinsparret takker for varme og gode hilsner den seneste tid. Omtanken betyder meget i den krævende situation, som de er i«, skriver det norske kongehus.
Lungespecialist og rådgiver hos Landsforeningen for hjerte, lunge og hjerneslag (LHL) Olav Kåre Revfem udtaler til mediet VG, at man ikke bør spekulere i, om kronprinsessen er kommet foran i køen til lungetransplantationen.
»Det er en meget streng udvælgelsesproces, så der er ingen grund til at tro, at nogen har snydt foran i køen. Det tror jeg ikke på«, siger Revfem.
Også Are Holm, der er afdelingsleder ved Lungeafdelingen på Rikshospitalet, har tidligere udtalt sig til norske medier om, at Mette-Marit ikke ville få ’kongelig særbehandling’ og komme foran i køen.
Ved lungefibrose får man arvæv i de små lungeblærer, så lungerne bliver stive og dermed dårlige til at ilte blodet. Kronprinsesse Mette-Marit fortalte i december sidste år første gang offentligt, at hun var så alvorligt syg af sygdommen, at det kunne blive nødvendigt at få foretaget en lungetransplantation.
For nylig kom det så frem, at hendes tilstand var så forværret, at hun var sat på en liste over personer i Norge, der skulle have en lungetransplantation hurtigst muligt. Mette-Marit blev diagnosticeret med sygdommen i 2018.
I løbet af foråret har kronprinsessen flere gange optrådt offentligt iført næsekateter og iltslanger på grund af sine problemer med at trække vejret.
Mette-Marit er 52 år. Hun blev gift med kronprins Haakon i 2001. De har sammen to børn, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus. Derudover har kronprinsesse Mette-Marit sønnen Marius Borg Høiby fra et tidligere forhold.
Meldingen om, at kronprinsessen har fået en lungetransplantation, kommer bare to dage efter, at Marius Borg Høiby blev idømt fire års fængsel i en sag om blandt andet voldtægter og vold.
Fakta
Lungetransplantation
- En lungetransplantation er udskiftning af enten en eller begge af ens egne lunger med en eller to nye lunger fra en donor.
- En person skal sættes på transplantationslisten, før personen kan blive kaldt ind til operation. For at komme på listen over personer, der skal gennemgå en lungetransplantation, skal den forventede levetid være et til to år uden indgriben.
- Det er til enhver tid den patient, der er mest syg blandt dem, som lungen passer til, og som samtidig har de bedste chancer for at få et godt liv efter operationen, der bliver prioriteret. Derudover må patienter ikke have andre sygdomme, der øger risikoen for en transplantation.
- Blandt andet alvorlig hjertesygdom, kræft og stigende alder øger risikoen for afvisning.
- De mest almindelige sygdomme, hvor en transplantation kan være nødvendig, er lungesygdommen kol, lungefibrose, cystisk fibrose og sarkoidose. Lungekræft kan ikke behandles ved en transplantation.
- Når der er lunger, der kan transplanteres, tilkaldes en modtager.
- Efter en ukompliceret transplantation virker de nye lunger næsten med det samme, og patienten kan trække vejret selv efter et par timer.
- De fleste patienter er på intensivafdelingen en til to dage, hvorefter de skal være cirka fire uger på lungeafdelingen, før de kan tage hjem.
- Der kan opstå alvorlige komplikationer i forbindelse med operationen og i tiden efter. Blandt andet afstødning af de nye lunger.
- Et år efter transplantationen lever 85-90 procent fortsat ifølge Oslo Universitetssykehus.
- Efter fem år er det 70-75 procent, der fortsat er i live.
Kilder: NTB, Oslo Universitetssykehus og Lungeforeningen.
Ritzau
fortsæt med at læse




























