Annonce
Annonce
Økonomi

Kommuner præsenterer milliardstor flygtninge-regning

Indkvartering, dagtilbud og anden service til flygtninge vil koste kommunerne 1,5 mia. kr. næste år, viser nye tal fra KL.

Annonce

Bevæbnet med nye tal går Kommunernes Landsforening (KL) til modangreb på finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der tidligere har anklaget kommunerne for at »jamre« over udgifterne til flygtninge.

For første gang har KL således regnet konkret på, hvor meget et stigende antal flygtninge vil koste landets 98 kommuner i 2016.

Ifølge beregningerne vil 17.000 nye flygtninge i kommunerne (over 34.000 indklusiv familiesammenførte) betyde, at de skal bruge 429 millioner kroner på dagtilbud til flygtninge, 461 millioner kroner på modtagerklasser og 340 millioner kroner på midlertidig indkvartering. Hertil kommer ekstra sagsbehandling, helbredsvurderinger, tandlæger samt SFO og fritidshjem. I alt løber regningen op i 1,5 milliarder kroner i 2016, hvilket er 600 millioner mere end i 2015.

Sidste år fik kommunerne over 300 millioner kroner ekstra fra staten. Men i januar afviste Claus Hjort Frederiksen, at regeringen i forbindelse med de kommende forhandlinger mellem parterne vil hjælpe med yderligere penge. Det får nu Jacob Bundsgaard (S), som er KL-næstformand og borgmester i Aarhus, til at skærpe tonen. Ifølge ham er de såkaldte toparts-forhandlinger »meningsløse«, med mindre regeringen skifter kurs.

»Vi risikerer at udhule velfærden i kommunerne, hvis vi selv skal betale. Derfor giver det i al sin enkelthed ikke mening at forhandle om en toparts-aftale, hvis ikke man vil drøfte, hvordan vi får enderne i budgetterne til at mødes«, siger Jacob Bundsgaard, der ikke vil »opstille ultimative krav«, før parterne mødes.

Færre lærere og pædagoger

Problemet er, mener Bundsgaard, at danske borgere kan se frem til færre pædagoger per barn i børnehaverne, færre hjemmehjælpere per ældre og færre skolelærere per elev i klasserne, hvis regningen i 2016 alene skal betales af kommunernes budgetter.

KL og regeringen har siden december i fællesskab gennemgået kommunernes udfordringer på flygtningeområdet. Resultatet – en 100 sider lang rapport – er ifølge Politikens oplysninger på trapperne i Social- og Indenrigsministeriet. Men rapporten tager ikke stilling til størrelsen af de langt højere serviceudgifter, som KL derfor selv har lavet regnet på.

Kurt Houlberg, programchef i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, forklarer, at de lavthængende frugter i kommunerne er høstet. Derfor vil det være en »meget vanskelig øvelse« at opretholde den nuværende velfærd, hvis ikke regeringen hjælper kommunerne økonomisk: »Ifølge KL’s beregninger står kommunerne over for en betragtelig stigning i flygtningeudgifterne på små 70 procent i forhold til sidste år. Det vil med stor sandsynlighed kunne mærkes på velfærden«.

De nye beregninger fra KL får Socialdemokraterne til at kalde Claus Hjort Frederiksen i et nyt samråd om sagen. Partiformand Mette Frederiksen (S) foreslår, at regeringen med det samme dropper planerne om det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betyder, at staten kommer til at råde over én procent af de kommunale budgetter.

»Det afgørende for os er, at omprioriteringsbidraget bliver taget af bordet for at sikre, at der er en ordentlig økonomi«, siger Mette Frederiksen, der også fremhæver partiets forslag om statslige flygtningelandsbyer som noget, der kan aflaste kommunerne. S-formanden vil dog ikke svare på, hvorvidt kommunerne partout skal have flere penge.

Borgerlig skepsis

Også blandt støttepartierne er der kritiske røster.

»Vi kan ikke acceptere, hvis det her kommer til at gå ud over velfærden«, siger finansordfører i René Christensen (DF), der også går ind for statslige flygtningelandsbyer.

Den konservative finansordfører Brian Mikkelsen har i sidste uge haft møde med de 13 K-borgmestre og kalder kommunernes udfordring for »kolossal«.

»Hvis kommunerne kommer med nogle kvalificerede beregninger, så skal de selvfølgelig også blive kompenseret for de udgifter, de har. Omfanget må diskuteres med Finansministeriet, når man har gået beregningerne igennem. Men det er en fælles samfundsudfordring, vi har, og det vil sige, at alle må være med til at betale«, siger Brian Mikkelsen.

I en skriftlig kommentar siger Claus Hjorth Frederiksen (V), at regeringen tager integrationsudfordringen »meget alvorligt« og er »meget opmærksom« på presset i kommunerne. Derfor indleder regeringen på torsdag drøftelser med kommunerne om, hvordan integrationsindsatsen kan gøres bedre og billigere, siger finansministeren.

»Men lad mig slå fast, at staten allerede i dag i høj grad holder hånden under kommunerne ved at sikre, at kommunerne under ét fuldt ud kompenseres for de udgifter, som de har til for eksempel integrationsydelse, integrationsprogrammet med videre«, skriver ministeren.

Redaktionen anbefaler

Internt KL-notat viser historisk flygtningepres i kommunerne

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce