Tusindvis af billeder sendes hvert år til udlandet for at blive beskrevet.
Foto: Nanna Navntoft

Tusindvis af billeder sendes hvert år til udlandet for at blive beskrevet.

Røntgenbilleder stryger på tværs af grænser

Sundhed er blevet en global handelsvare, som udnytter teknologiens muligheder. Tusinder billeder af danskeres indre sendes hvert år til udenlandske firmaer, som sender en beskrivelse af symptomerne retur.

Økonomi

En overset tumor på omtrent to gange to centimeter endte med at koste et ben, en hofte og en blære.

Det var en 53-årig mand, som betalte prisen.

Tumoren havde været »nem« at se på skanningsbillederne. Derfor nåede Retslægerådet et par år senere frem til, at der var sket en »klar lægelig fejl«.

Men lægen, som kiggede på billederne, er aldrig blevet stillet til ansvar for fejlen. Han arbejdede for et udenlandsk firma, som hospitalet i Esbjerg havde hyret til at analysere røntgenfotografier og skanningsbilleder på grund af travlhed på hospitalets egen røntgenafdeling.

Ansvaret blev i stedet placeret på skuldrene af to danske læger på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, som aldrig havde kastet et blik på billederne af patientens indre.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer er det nemlig de danske læger, som modtager beskrivelserne fra udlandet, der har det endelige ansvar, hvis kollegaerne i udlandet laver fejl.

Den problemstilling opstår, når sundhedsvæsnets rækker ud, hvor den danske lovgivning ikke kan nå.

Teknologi gør sundhedspleje til en global handelsvare, hvor der konkurreres på tid og pris.

Tusindvis af billeder af danskernes hjerner, hjerter, lunger og alt andet under huden stryger hvert år på tværs af grænser og kommer retur med en tekst, som de danske læger bruger til at stille diagnoser. Lægerne kan sidde over alt i Europa, men også Australien anvendes hyppigt, da det giver muligheder for at få billeder beskrevet, mens det er nat i Danmark.

Der er stor forskel på, i hvilket omfang hospitalerne gør brug af mulighederne.

En opgørelse som Politiken har fået fra de enkelte regioner viser, at brugen strækker sig fra enkelte billeder sendt af en nattevagt på et hospital, efter at hospitalets egne røntgenlæger er gået hjem, til billeder i tusindvis på andre hospitaler. Særligt Region Hovedstaden benytter ordningen i stor stil.

Dobbeltarbejde

Sygehuset i Esbjerg droppede omgående at sende billederne ud efter sagen om den oversete tumor.

»Hvis man skal sidde og kigge det hele igennem, når det kommer tilbage, så er der jo ikke sparet noget ved det«, lød kritikken fra den daværende ledende overlæge på den sydvestjyske røntgenafdeling, Steen Lindequist.

I den modsatte ende af landet sender Rigshospitalet omtrent 8.000 billeder ud om året. »Vi kvalitetssikrer«, forklarer Ilse Vejborg, klinikchef på Rigshospitalets røntgenafdeling, der er Danmarks største af slagsen.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den lægefaglige kvalitet af det, vi modtager, er i orden«, forsikrer hun, men erkender dog, at der er tale om en nødløsning:

»Det optimale vil altid være at have et tilstrækkeligt antal speciallæger på hospitalet«.

De to afdelinger har manglen på røntgenlæger til fælles. Og med en diagnosegaranti med krav om en måneds svartid hængende over hovedet, er det nødvendigt at finde en løsning på problemet.

»Der er ikke nok røntgenlæger, og der er rift om dem, der er«, siger Ilse Vejborg. »Hastighed er afgørende (...) jo hurtigere svartider, der ønskes, jo flere læger er der brug for, for at kunne håndtere udsvinget i patienter«, forklarer klinikchefen med hånden på et skema, som viser, at lægerne i Sydney kan se på billederne af en hjerne skannet på Riget under et minut efter, at billederne er taget, hvilket åbner for muligheden for at bruge aftalen i akutte situationer.

På Sydvestjysk Sygehus har de løst problemet med mangel på hænder ved at lave aftaler om overtidsbetaling med hospitalets egne røntgenlæger og ved at gøre en ekstra indsats for at lokke flere læger til afdelingen. Og så hyrer de udenlandske læger ind på deres egne afdelinger, hvor de kan sikre, at lægerne får den rette oplæring.

Siden sagen om den oversete tumor, har det ikke været nødvendigt at sende billeder til udlandet fra afdelingen i Esbjerg som før var storkunde i den globale billedbutik.

»Det er altid bedst, hvis vi selv beskriver de undersøgelser, som vi selv laver«, siger Lene Guldberg Hansen, der overtog stillingen som ledende overlæge efter Steen Lindequist.

»Vi kender de læger, som bestiller undersøgelserne, og derfor ved de, hvad vi mener, når vi skriver på en bestemt måde. Det handler om at tale samme sprog. Vi er fra samme sygehus og taler samme sprog, mens folk udefra måske bruger nogle andre begreber, som kan risikere at blive misforstået«, siger hun.

Intet tilsyn

I begge ender af landet undrer klinikcheferne sig over, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kan stille lægerne fra de udenlandske firmaer til ansvar, hvis de laver fejl.

»Jeg har aldrig mødt en læge, som ikke anstrenger sig for at undgå at lave fejl, men det er problematisk, hvis lægerne kan beskrive uden at stå til ansvar«, siger Lene Guldberg Hansen fra sygehuset i Esbjerg.

Klinikchefen på Rigshospitalet peger på, at lægerne i det udenlandske firma har dansk autorisation.

»Ansvaret for at sikre den faglige kvalitet, ligger hos mig som klinikchef og konsulentfirmaets ledelse, men ansvaret for beskrivelsen af de enkelte undersøgelser ligger selvfølgelig hos den enkelte læge«, siger Ilse Vejborg.

Men da ydelsen leveres af et firma på den anden side af grænsen, er lægerne uden for rækkevide for patienternes vagthund i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Anne-Marie Vangsted, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed forklarer:

»Vi har ingen mulighed for at føre tilsyn med udenlandske læger eller udenlandske firmaer, som arbejder i et andet land. Det er sådan, lovgivningen er, og det er derfor, at reglerne er sådan, at den læge, der har sendt billederne ud, har det faglige ansvar. Vi kan jo ikke gå ud at være myndighed i Australien eller Hongkong«.

Derfor hviler der ifølge styrelsen et udvidet ansvar på de danske røntgenafdelingers skuldre, der gør det nødvendigt at tjekke de udenlandske lægers arbejde for at leve op til ansvaret.

Svenske læger vil dobbelttjekke

En svensk interviewundersøgelse fra 2015 blandt læger, der modtager beskrivelser af skanninger fra eksterne leverandører, konkluderer netop, at lægerne oplever et behov for at dobbelttjekke oplysningerne ude fra. Det dobbelttjek resulterer i højere omkostninger for de enkelte afdelinger, konkluderer forskerne.

Ifølge Danske Regioner vil et systematisk dobbelttjek af billederne fra udlandet være problematisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selvfølgelig skal afdelingerne være det ansvar bevidst, men det betyder ikke, at de skal gennemgå skanningerne igen. De bliver nødt til at bero sig på kollegaens vurdering«, siger Ulla Astman (S), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Hun understreger, at et dobbelttjek ville skabe »et kæmpe flaskehalsproblem« på afdelingerne.

»Patienterne har krav på et hurtigt svar. Det kan vi ikke levere selv med de lægelige ressourcer, vi har, og derfor bliver de danske læger nødt til at bero sig på, at det stykke arbejde, som udenlandske velkvalificerede specialister har lavet, er i orden«, siger hun og understreger, at de danske røntgenafdelinger er fuldt oplyste om deres ansvar for de udenlandske lægers arbejde.

På Rigshospitalets røntgenafdeling er det ikke alle beskrivelser, som kommer ind fra udlandet, der bliver gennemgået af afdelingens egne læger.

»Vi tjekker ikke et bestemt antal hver måned, vi tager det, når problemerne opstår«, forklarer Frauke Wolfram, der er overlæge på afdelingen og står for at kvalitetstjekke beskrivelserne ude fra.

Det hænder, at lægerne, som skal behandle ud fra beskrivelserne fra udlandet, beder om at få billederne revurderet, fortæller hun, men ellers er det især sproget, hun arbejder med.

»Vi har et meget lokalt sprog her, hvor vores læger er vant til at bruge nogle bestemte vendinger, og det er selvfølgelig anderledes i udlandet, så det er noget vi er nødt til at holde øje med. Derfor er det min opgave at sikre, at der ikke går noget tabt«, siger hun.

Hun videreformidler løbende kravene fra hospitalets egne læger til det udenlandske firma, og hun understreger, at de gør meget ud af, at det kun er de mest simple rutineundersøgelser, som sendes ud.

Den vigtigste brik

Den oversete tumor var ikke den eneste fejl, som lægerne i Esbjerg overtog fra lægerne i udlandet. Mens myndighederne forsøgte forsøgte at finde et sted, hvor ansvaret for den oversete tumor kunne placeres, undrede den nyudklækkede gigtlæge Stavros Chrysidis sig over, at nogle af patienterne ikke reagerede på den dyre biologiske medicin, som ellers er yderst effektiv i behandlingen af rygsøjlegigt.

»Vi kunne simpelthen ikke forstå, at behandlingen ikke virkede«, forklarer Stavros Chrysidis, der i dag er overlæge på gigtafdelingen i Esbjerg.

MR-skanningen, den vigtigste af brik i »puslespillet«, som han kalder diagnosen, havde han fået beskrevet af et firma i Spanien.

»Beskrivelsen af MR-skanningen af rygsøjlen er en af de vigtigste brikker til at stille diagnosen i den kategori af sygdomme«, forklarer han.

Sammen med hospitalets egne røntgenspecialister gennemgik han alle billederne igen. Det viste sig, at lægerne fra det udenlandske firma havde fejltolket en del af patienternes skanningsbilleder.

»Der var vel fire-fem patienter, som nåede at få den forkerte diagnose. Bagefter nåede vi at forhindre, at det gik ud over mange andre. Vi stolede ikke længere på beskrivelserne fra Spanien, så vi begyndte at dobbelttjekke billederne med vores egne læger, når de kom ind«

De forkerte beskrivelser fortsatte nemlig med at komme ind fra det udenlandske firma. Derfor søgte overlægen fra Esbjerg selv til udlandet for at efteruddanne sig i at aflæse skanningsbillederne af gigtpatienterne. Da han kom tilbage, var han selv i stand til at gennemgå billederne.

»Det virkede helt klart som om, at de her folk, som har lavet de her beskrivelser, manglede træning og efteruddannelse på det område«, siger han.

Computere kigger på bryster

I fremtidens sundhedsvæsen kan teknologien komme til at spille en endnu mere markant rolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

IBM turnerer på røntgenkonferencer med supercomputeren Watson, der for alvor blev kendt, da den i 2011 bankede de menneskelige modstandere af banen i quiz-showet ’Jeopardy’.

Knap to år efter introducerede firmaet, som ejer Watson, et ny ambitiøst mål: Computeren skal hjælpe med at nedkæmpe kræft.

Computernes trænes i at gennemgå skanningsbilleder ved at tusindvis af billeder og beskrivelser indlæses i computerens hukommelse.

På enkelte amerikanske hospitaler har lægerne i flere år benyttet computere til at levere en ’second opinion’ i undersøgelser for brystkræft, men det kan have lange udsigter, før computerne kommer til at føre pennen, når diagnoserne skal skrives.

Indtil nu begrænser supercomputernes succes sig til quiz-shows og brætspil. Det er endnu ikke lykkedes at slå den menneskelige hjerne og røntgenlægernes dømmekraft, når det handler om at opdage sygdomme på skanningsbilleder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Fanget i Mosul

    Piger, der leger tagfat på gaden, selv om en granat kan ramme hvert et øjeblik.

    Et nygift par, der passerer en smadret bro, mens mænd i uniformer skyder på hinanden hen over floden.

    Politikens Bo Søndergaard og fotograf Jan Grarup har i en uge været i den irakiske by Mosul, hvor Islamisk Stat hver dag dræber mennesker, der bare forsøger at leve.

    Dyk ned i fortællingen og billederne fra Mosul.

Annonce