Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), er klar til at hive den helt store tegnebog op af lommen.
Får han lov til det, vil hovedstaden foretage den største enkeltudskrivning til almene boliger i nyere tid. Ikke siden kommunen i sidste århundrede planlagde det store boligkvarter i Tingbjerg, er så mange lejligheder på én gang blevet lagt i støbeskeen som dem, rådhusets budgetflertal går til forhandling om i næste uge.
Frank Jensen foreslår at bruge i alt 552 millioner kroner flere steder i hovedstadens centrale kvarterer.
»Vi kan indfri den vision for København, som jeg har fået bred politisk opbakning til, at det også i fremtiden skal være en by for alle med blandede boformer i alle kvarterer. Det gør, at vi lærer hinanden at kende, uanset om vi er direktører, skolelærere, buschauffører eller står i butik. Vi vil ikke have, at København udvikler sig som Paris eller London. Det er dejlige turistbyer, men de har gigantisk ulighed i forhold til, hvem der kan få bolig i byen. Sådan skal det ikke gå i København«, siger Frank Jensen.
Lovændring
Omkring 252 millioner skal bruges på cirka 1.100 nye boliger i byens kommende udviklingsområder. Her har en lovændring givet kommunen mulighed for at øremærke 25 procent af boligerne til alment byggeri.
Det nye værktøj gled gennem Folketinget i februar som følge af regeringens finanslovsaftale med SF og Enhedslisten.
Samme aftale gav også København og landets andre store byer en ny mulighed for at give særlige lån til opkøb af byernes dyrere grunde, hvor det tidligere har været for dyrt at bygge alment. Det vil Frank Jensen bruge det maksimale tilladte beløb på 300 millioner kroner på de næste tre år, så der kan bygges 2.000 nye almene boliger i det centrale København frem mod 2025.
København vil sprede sine svagesteFinansieringen har kommunen fundet, efter at der er indgået en aftale med boligorganisationernes landsorganisation ’BL – Danmarks Almene Boliger’ og ni københavnske omegnskommuner.
Her er parterne blevet enige om, at boligselskaberne frikøber en række såkaldte hjemfaldsklausuler, hvor kommunerne frasiger sig deres historiske rettighed til at købe konkrete ejendomme tilbage.
Lejere får adgang til realkredit
Boligselskaberne har fået en reduktion på 80 procent af frikøbsprisen, men skal stadig lægge i alt 1,45 milliarder kroner til kommunerne – herunder 600 millioner til København.
Almene boliger skal give liv og ly i forblæst ØrestadDet er penge, som lejerne i byggerier rundt om hovedstaden mere eller mindre direkte har betalt via deres husleje gennem årene. Frikøbet giver dog mening, lyder det fra boligselskaberne, for klausulerne gør det i dag svært at skaffe penge til vedligeholdelse af byggerierne:
»Vores grundinteresse er simpelthen, at hjemfaldet kommer væk, så vi kan optage 30-årige realkreditlån til renovering og fornyelse af de almene boliger. For det er ikke en mulighed at lade være med at vedligeholde dem«, siger administrerende direktør Bent Madsen, der betragter det som en »yderst fornuftig« sidegenvinst, hvis København vælger at bruge de nyerhvervede midler på at bygge alment.
Enhedslisten støtter op
Overborgmesteren får allerede på forhånd opbakning til forslaget fra sin største forhandlingspartner. Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, ser ikke nogen problemer i, at det er lejerpenge, der kommer til at finansiere indsatsen.
De største danske byer får flere ghettoer for rige og fattigeKlausulerne »findes nu engang«, siger han, og da boligselskaberne med aftalen har fået en rabat på 80 procent, vil det ikke ramme boligafdelingerne unødigt hårdt, lyder det:
»Vi sikrer, at de penge, som kommer fra lejerne, bliver brugt socialt rigtigt. Man kunne have kritiseret, hvis de var gået til skattelettelser eller noget andet, der ikke var brug for, men nu går de faktisk til fremtidens almene boliger, og det synes jeg egentlig, der er god rimelighed og retfærdighed i«, siger Morten Kabell.
K: Grundpriserne er for høje
I rådhusets borgerlige opposition er der alt andet end tilfredshed at spore med det nye forslag: »Samfundsøkonomisk er tidspunktet fuldstændig vanvittigt. Vi står i en begyndende vækst, og grundpriserne er ekstremt høje lige for tiden. Det samme gælder opførelsesudgifterne. Så vi får meget lidt for pengene ved at gøre det nu. Det er dårligt købmandskab«, siger Jakob Næsager (K).
Grundene til de 2.000 boliger, halvdelen af udskrivningen skal gå til, skal findes i de eksisterende kvarterer, som allerede er dækket af lokalplaner.
»Det er de nye kvarterer med lokalplaner, hvor de almene ikke har kunnet komme til, og så er det steder, hvor der er plads til små boligafdelinger, hvis der eksempelvis er blevet saneret eller revet noget ned omkring Indre By«, siger Frank Jensen.
Især denne del af initiativet vil gøre en ganske markant forskel, mener boligøkonom Curt Liliegreen, sekretariatsleder i det uafhængige Boligøkonomisk Videncenter.
»Det vil være et effektivt træk i forhold til, at der bliver bygget almene boliger i de relativt dyre kvarterer. For ellers vil det alene være pensionskasserne og de private udviklere, der vil komme ind. Der vil dette veje relativt tungt og være et meget substantielt bidrag«, siger han.
fortsæt med at læse
