Adskillige kontanthjælpsmodtagere, der rammes af loven om gensidig forsørgerpligt, kan se frem til at få lidt ekstra penge ind på kontoen i januar.
En fodfejl i lovarbejdet i forbindelse med afskaffelsen af gensidig forsørgerpligt betyder nemlig, at loven allerede bliver fuldt indfaset i januar 2015 og ikke i januar 2016, som regeringen ellers aftalte med Enhedslisten og SF som en del af finansloven.


























