Annonce
Annonce
Økonomi

Danmark eksporterer flere bukser og kjoler end svinekød

Tøj fylder mere end flæsk i de danske eksport-statistikker. Men er miljøproblemerne mindre ved tøj end ved svinefarme?

fakta

Dansk modeeksport.

Her solgte dansk modebranche mest tøj i de tre første kvartaler af 2015:

  • Tyskland 6,5 mia. kr.
  • Sverige 3,5 mia. kr.
  • Norge 2,4 mia. kr.
  • Holland 2,0 mia. kr.
  • Finland 1,2 mia. kr.
  • Storbritannien 1,4 mia. kr.
  • Frankrig 1,0 mia. kr.
  • Italien 0,9 mia. kr.
  • Spanien 0,8 mia. kr.
  • Belgien 0,8 mia. kr.

Kilde: Brancheforeningen Wear

Det går godt, rigtig godt endda, for den danske modebranche ude i den store verden.

I de første tre kvartaler af 2015 steg eksporten med 7 procent, så der i alt blev solgt for 23,8 milliarder kroner bukser, kjoler, bluser og sko med danske varemærker på. Til sammenligning blev der solgt for 17,9 milliarder kroner svin, fremgår det af et nyt analysenotat fra brancheforeningen Wear under Dansk Erhverv.

»Jeg synes, den danske modebranche gør det rigtigt, rigtigt godt«, siger Morten Gade Steinmetz fra revisionsselskabet Deloitte, som hvert år udgiver ’Modeanalysen’ om branchens tilstand.

Men kan man tale om en eksportsucces, når tøjet stort set aldrig er fremstillet i Danmark, men snarere i Bangladesh, Indien eller Kina?

Og er det fair at sammenligne med svineeksporten, hvor produktionen foregår herhjemme?

»Det vil jeg bestemt sige, at det er«, siger Morten Steinmetz. »Danskerne er gode til at spotte nogle trends, designe lækkert tøj, lave gode kollektioner, som man tager ud og sælger. Varerne kommer oftest forbi Danmark, hvor de bliver ompakket og sendt ud til landene. Fordi der ikke sidder syersker i Danmark og syr tøjet – så kan man jo også spørge, hvor svinefoderet kommer fra«, siger han.

Hvilken branche forurener mest?

En af de store forskelle på svineeksport og tøjeksport er handelsbalancen. Vi importerer årligt en smule mere tøj, end vi eksporterer, så der er altså ikke tale om den helt store overskudsforretning for Danmark. Danskerne selv er storforbrugere af kluns og klude med hele 16 kilo per indbygger om året.

Med til den historie hører dog også, at en del af dansk modeeksport går helt uden om Danmark og dermed slet ikke optræder i statistikkerne. Det gælder blandt andet giganten Bestsellers succes på det kinesiske marked, hvor over 6.000 butikker sælger mærker som ONLY, Vero Moda og Jack and Jones. Men tøjet er produceret direkte til Bestsellers kinesiske selskab og har aldrig været forbi Danmark.

LÆS OGSÅCoop og Bestseller trækker børne-vanter tilbage efter fund af fluor

»Det viser noget om, hvordan den globale økonomi fungerer i dag«, siger lektor Fabian Csaba fra CBS, som blandt andet forsker i branding og i modebranchen.

»Men man kan samtidig argumentere for, at mode betyder mere, end de her tal viser. For hvis dansk modeeksport er bannerfører for Danish Design, så optræder der synergieffekter på tværs af branchegrænser, som også påvirker eksporten af f.eks. møbler og andre design og livsstilsprodukter positivt«, siger han.

Det næste spørgsmål, man kan stille, er, hvilket af de to danske eksporteventyr – modetøjet eller svinekødet – der er værst eller bedst for miljø og bæredygtighed.

Umiddelbart dufter catwalken bedre end svinestalden, og modetøj fremkalder ikke de samme associationer til forurening og dårlig dyrevelfærd, som den danske svinebranche rutinemæssigt bliver skældt ud for.

Fordi der ikke sidder syersker i Danmark og syr tøjet - så kan man jo også spørge, hvor svinefoderet kommer fra

Morten Steinmetz, Deloitte

Så hvad er egentlig værst?

»Det kræver en komplet livscyklusanalyse«, siger Esben Rahbek, professor ved CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar. Der er forskel på, hvad vi måler ude og hjemme, påpeger han.

»Mit gæt ville være, at livscyklusmæssigt forurener svineproduktionen mest i Danmark, fordi hele produktionen foregår her, hvorimod modebranchen har en meget mindre påvirkning set i et lukket dansk kredsløb«.

Men ser man på brancherne globalt, er det en helt anden historie. For tøjproduktion er ansvarlig for massiv forurening og store miljøproblemer i stort set alle led.

LÆS OGSÅDet offentlige har gift på hænderne

Det koster tusindvis af liter vand at dyrke og behandle bomuld, og dernæst kommer alle kemikalierne, som bruges til blegning og farvning. Oveni kommer alle arbejdsmiljøproblemerne, som dramatisk blev dokumenteret ved Rana Plaza-ulykken i Bangladesh for snart tre år siden. Og sammenligner man tøj og fødevarebranchen i bred forstand, er det maden, der vinder, når det gælder opmærksomhed fra forbrugerne omkring miljø og sundhed.

»Der er næppe nogen tvivl om, at bæredygtig mode stadig er længere tilbage end fødevarer«, siger Esben Rahbek.

Nye krav til tøjet

Men dette misforhold kan være ved at forandre sig, siger direktør for Wear, Nikolai Klausen.

For ligesom økologien lige nu stormer frem på fødevareområdet, kan den »næste bølge« af forbrugerkrav ramme modebranchen.

»Bare de sidste fem år er bevidstheden steget enormt om, hvad man indtager, hvordan det er produceret og hvor tæt på – også i forbindelse med New Nordic Food-bevægelsen«, siger han.

Du får ikke ret mange mennesker til at gå anderledes klædt ud fra, at tøjet er bæredygtigt og økologisk

Nikolai Klausen, direktør, Wear

»Når forbrugeren først er blevet opmærksom på det, kommer næste bølge, og den vil helt klart komme på tøj. Vi kan allerede nu se, at de store internationale kunder, butikskæder og stormagasiner beder os fremvise csr-planer og køreplaner for, hvordan vores tøj bliver bedre og mere bæredygtigt«, siger han.

Især de tyske tøjkæder er meget langt fremme i skoene, og Tyskland er det helt store marked for dansk tøjeksport med over 27 procent.

I modsætning til fødevarer kommer kravet ikke i første omgang fra forbrugerne som sådan, og det er svært at sælge tøj på værdier om bæredygtighed eller økologi.

»Du køber tøj, fordi du gerne vil iscenesætte dig selv, og du får ikke ret mange mennesker til at gå anderledes klædt ud fra, at tøjet er bæredygtigt og økologisk. Udseendet fylder 90 procent, en mærkeseddel med en blomst på er bare ikke sexet, og tøj er også sex«, siger Nikolai Klausen.

Men han tror på, at der vil komme en generel forventning om, at branchen har orden i sagerne, så der ikke er døde tekstilarbejdere og forurening i tøjet.

»Folk kan bare ikke forstå, at store virksomheder, både danske og internationale som for eksempel Nike, ikke kan få styr på det her. Det vil man på sigt ikke finde sig i. Jeg ved ikke, om det bliver om to år eller fem år, men det kommer«.

Redaktionen anbefaler

H&M indgår global aftale om at sikre arbejdere mod udnyttelse

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce