Menneskets drifter er vilde og voldsomme. Vi, homo sapiens, ynder at bilde os ind, at vi er rationelle væsner, men reelt er vi meget af tiden i vores instinkters og vores begærs vold. Det får os til at gøre skøre og fuldkommen vanvittige ting. Nogle gange så ekstreme, at de virker ufattelige på omgivelserne, krænker vores medmennesker, og myndighederne må gribe ind.
Just det er grundtemaet for Knud Brix’ nye roman, ’Paranoia’. Det er en vild bog, en, man suser igennem, og hvor man bagefter sidder tilbage, som om en orkan lige er blæst gennem hovedet på en. Jeg læste den nærmest i ét langt hvæs, både fordi bogen er velskrevet, og fordi den på mange planer er voldsom og svær helt at få hold på.
