Annonce
Annonce
Økonomi

62 personer ejer lige så meget som 3,5 milliarder

Verdens formuer bliver stadig mere ulige fordelt, viser en ny rapport fra organisationen Oxfam.

Rapporten

’An Economy for the 1 %’ er en rapport udgivet af den britiske hjælpeorganisation Oxfam og danske Ibis.

Den kan læses på www.ibis.dk.

’Credit Suisse Global Wealth Report’ er en af kilderne til Oxfams tal.

Den kan findes på publications.credit-suisse.com.

Kløften mellem rig og fattig i verden er blevet dybere.

Det siger den britiske udviklingsorganisation Oxfam, som sammen med danske Ibis i dag offentliggør rapporten ’An Economy for the 1 %’ om rigdom og privilegier i en stadig skævere global økonomi.

»Økonomierne vokser, og fattigere lande indhenter de rigere, men indtægterne for de fattigste mennesker i verden følger ikke trit, og det giver meget langsommere fremskridt i at reducere den ekstreme fattigdom, end man ellers kunne have opnået«, hedder det blandt andet i rapporten.

Lars Koch fra den danske ulandsorganisation Ibis, som er på vej til at blive en del af Oxfam, anerkender, at der er blevet færre ekstremt fattige mennesker i verden.

»Det er rigtig godt. Men indkomsten for de fattigste er steget meget lidt, mens de rigeste absorberer en meget stor del af den vækst, der er i samfundet«, siger han.

På onsdag samles verdens rige og magtfulde til endnu et World Economic Forum-møde i den schweiziske bjergby Davos, og her opfordrer Ibis og Oxfam til, at problemet med ulighed sættes på dagsordenen.

Kun 5 øre mere om dagen

I gennemsnit har verdens 10 procent fattigste kun fået en rund 5-øre mere at rutte med om dagen per år og lever stadig langt under fattigdomsgrænsen på 13 kroner om dagen.

Det skyldes blandt andet, at lønarbejdere får en stadig mindre bid af den nationale indkomst, mens kapitalformuerne vokser hurtigere end økonomien som helhed.

Dertil kommer de stigende forskelle på høje og lave lønninger.

LÆS OGSÅ:De fattigste lande får stadig mindre ulandsbistand

Vi har en verden, hvor uligheden er fuldstændig ude af kontrol

Lars Koch, Ibis

»I arbejdets verden er kløften mellem den gennemsnitlige arbejder og de, der sidder på toppen, vokset hurtigt«, skriver Oxfam blandt andet og fremhæver i særlig grad de mange kvindelige arbejdere i hele verden, fra Myanmar til Marokko, der med nød og næppe overlever på fattigdomslønninger.

»Kvinder udgør flertallet af verdens lavtlønnede arbejdere og koncentrerer sig om de dårligste jobs. Imens er topdirektørers lønninger skudt til himmels«, skriver Oxfam.

Som eksempel har direktørerne i de største amerikanske virksomheder fået lønstigninger på 54,3 procent siden 2009, og direktøren for Indiens største it-virksomhed tjener 416 gange gennemsnitslønnen i virksomheden.

De rige bliver rigere

Det er én af forklaringerne på, at en lille global elite skraber stadig større formuer til sig, siger Lars Koch fra Ibis.

For 5 år siden var der 388 individer, som ejede lige så meget som verdens 3,5 milliarder fattigste – i 2015 var det 62 personer.

»Vi har en verden, hvor uligheden er fuldstændigt ude af kontrol, og hvor de rige bliver meget hurtigt rigere, og de fattige bliver fattigere«.

Ifølge Oxfams beregninger, som bl.a. bygger på tal fra Credit Suisse, der er en multinational bank med hovedsæde i Zürich, er disse 62 stenrige personer tilsammen blevet 3.706 milliarder kroner rigere siden 2010. Derimod har den fattigste halvdel af verdens befolkning mistet over 6.840 milliarder kroner i samme periode.

Ole Therkildsen, som er forsker emeritus ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er ikke overrasket over tallene fra Oxfam. »Tendensen er, at ulighederne stiger, og at ulighederne i formue er meget større end uligheder i indkomster generelt.

Formuer er mere koncentreret end indkomst, fordi de for eksempel inkluderer værdipapirer«, forklarer han. Det er baggrunden for, at den globale økonomi på en og samme tid kan løfte millioner ud af fattigdom – samtidig med at formuerne koncentreres på færre hænder.

LÆS OGSÅ:Kriser i kø presser humanitær bistand

Lektor i økonomi ved Københavns Universitet Niels Johannesen peger på, at der til enhver tid og i alle samfund er mange, som ingenting ejer.

»Der er mennesker, som ingen bolig har, og som ingen formue har i banken. Men en stor del af dem kan have en indkomst og leve ganske udmærket, selv om de spiser alle pengene op fra dag til dag. Omvendt kan for eksempel pensionister have meget store formuer, uden at de tjener noget om helst«, siger han.

Ulighed skader væksten

Men det er stadig et problem, når uligheden i formue vokser, mener Oxfam og Ibis: »Det er enormt positivt, at det er lykkedes at halvere fattigdommen«, siger Lars Koch fra Ibis. »Men hvis vi gjorde noget ved uligheden, kunne vi afskaffe fattigdommen nu og ikke om et halvt århundrede. Der er en global overklasse, der suger til sig og løber fra regningen«.

Ole Therkildsen fra DIIS er enig:

»Ekstrem ulighed skader væksten. Det er ikke et venstreorienteret synspunkt, det siger både IMF, Verdensbanken og OECD. Ulighed er dårligt for de fattige, dårligt for væksten, for uddannelse, kønsligestilling og sundhed«, siger Ole Therkildsen.

LÆS OGSÅ:Stigende ulighed i verden rammer børnene hårdest

Noget af det nye, der er sket i verdensøkonomien, er, at der er vokset en stenrig elite frem i nogle af de fattige vækstøkonomier – uligheden går ikke længere kun mellem Nord og Syd, men også internt i de fattige lande.

Men kan en vis ulighed ikke også skabe dynamik i samfundet?

»Jo, op til et punkt. Men der skal være en balance. Historisk set er vi tilbage ved samme grad af ulighed som før Første Verdenskrig«. Ole Therkildsen fortæller om Tanzania, som han kender indgående, at der ingen millionærer var i 1970’erne og 1980’erne.

I dag har landet to milliardærer på Forbes-listen, der omfatter verdens rigeste personer.

Et demokratisk problem

»Hvordan pokker kan det lade sig gøre i et af verdens fattigste lande? De tanzanianske millionærer, jeg kender navnene på, er blevet rige på grund af politiske forbindelser. De har fået privilegier og bliver måske ikke beskattet så hårdt, og jeg vil påstå, at de til gengæld betaler rigeligt til politikerne«, siger han.

Også Niels Johannesen fra Københavns Universitet, som forsker i international beskatning og skatteunddragelse, peger på, at alt for stor formuekoncentration kan være et demokratisk problem.

LÆS OGSÅ:OECD er dybt bekymret over stagnerende verdenshandel

»Hvis du spørger sådan en som Piketty (den franske økonom Thomas Piketty, red.), er et af problemerne, at de her mennesker kan bruge deres store formuer til at skaffe sig indflydelse og indrette samfundet til fordel for sig selv. Så det kan være et demokratisk problem i lige så høj grad som et økonomisk problem«, siger han.

Lars Koch fra Ibis peger på bekæmpelse af skattely som et af de tiltag, der kan skabe en bedre indkomstfordeling.

»Det er vigtigt at forstå, at det i høj grad handler om ulighed indenfor landene, om the rich and the rest. I dag findes der over 20 dollarmilliardærer alene i Afrika, så vores hovedbudskab er, at hvis vi kan gøre noget ved skattely, gør vi også noget ved de korrupte politikere og narkogangstere«.

De øgede skatteindtægter, som de fattige lande går glip af i dag, kan så bruges til at opbygge velfærdssystemer, der hjælper de fattige ud af fattigdommen, lyder budskabet.

Redaktionen anbefaler

Migrationsforsker: Økonomisk udvikling gør flere i stand til at tage af sted

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce