fakta

Klik her for stor grafik

Amerikaneren Patrick Sandusky, en mand af irsk og polsk afstamning, spædet med lidt fransk blod – og for tiden en sjælden gæst i hjemmet i en forstad til Chicago, millionbyen ved Lake Michigan – kom forleden dag flyvende ind fra Milano til København, overnattede to gange og fløj så hjem til Staterne.

Men inden han igen så vort lands hovedstad fra himmelhøjde, nåede han at sige, hen over en beskeden skål yoghurt og alt for megen kaffe, at han håber, at Chicagos bud på de olympiske lege i 2016 kan tjene som model for andre ansøgere – også København.

Et stykke med brie
Patrick Sandusky, der er den officielle talsmand i Chicagos olympiske kampagne, nød sin yoghurt ved havnefronten i København. Han havde inviteret Politiken til morgenmad – det blev til et stykke rugbrød med brie, tak – fordi han gerne ville høre, hvad danskerne ønskede at vide om de mulige lege i Chicago. Hvad ’vi’ tænker, hvad ’vi’ ønsker.

Bag denne venlighed og interesse fra Sanduskys side ligger selvfølgelig også et ønske om at præsentere Chicago – som by og som vært for sommerlegene i 2016, fire år efter de kommende lege i London.

For som Sandusky sagde efter sin anden kop kaffe:

»Når valget af værtsby finder sted på IOC-kongressen i København i efteråret, vil vi gerne opleve en positiv atmosfære blandt danskerne; vi vil gerne have favoritrollen«. Og så smilede han.

Ny inspiration
For de danske olympiske drømmere og romantikere – dem, der gerne ser den lille nordiske storby København som olympisk værtsby i 2024 eller 2028 – var der inspirerende nyt at hente hos talsmanden fra Chicago. Og det trængte de også til, drømmerne, idet Beijing-legene i 2008, disse overvældende, pompøse lad-bare-grisen-danse-lege, fuldstændig havde sparket benene væk under de danske politikere og beslutningstagere.

»Det er en urealistisk drøm«, sagde Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard under sit OL-besøg i den kinesiske hovedstad, hvor også hun fik sig en svimlende snurretur af den aldeles kompromisløse satsning.

»Men Chicago bliver noget helt andet«, lød det fra Patrick Sandusky til Politiken.

Ny OL-model
»Måske ikke det direkte modsatte af det, vi oplevede i Beijing, men tæt på. For vi mener at have fundet frem til en udgave af legene, der kan stå som model for andre fremtidige ansøgere, ja måske kan vi inspirere København til at søge«.

Chicago-talsmanden, der havde taget Bettina Kuperman fra det Schweiz-baserede begivenhedskonsulentfirma TSE Consulting med til mødet, fremhævede ved morgenbordet, at OL-budgettet for den store udvandrerby i Midtvesten – tre millioner i selve byen og tre gange så mange i omegnen – ’bare’ er på 4,8 milliarder dollar, cirka 26,9 milliarder danske kroner. Eller blot 1,9 mia. højere end det beløb, der for cirka tre år siden i den såkaldte Rambøll-rapport blev fastsat som prisen for et sæt olympiske lege i København. Og som af kritikerne blev betegnet som ’urealistisk lavt’.

»Budgettet kan holde«
»Vi mener imidlertid, at budgettet kan holde. Vi har været det igennem flere gange, og vi har ikke fundet grund til at ændre det«, sagde Patrick Sandusky – som også fortalte, at hver eneste dollar kommer fra private fonde, kasser og lommer. Der smides ikke en eneste skattedollar i projektet; byen og dens borgere kommer ikke på nogen måde i økonomisk ubalance ved værtskabet.

»Vi kalder legene for ’de blågrønne lege’, idet alt kommer til at foregå i parker eller ved og på vandet«, forklarede Sandusky.

»Og når vi er sikre på at kunne holde budgettet på et så beskedent niveau, så skyldes det, at kun 5 af de 27 nye olympiske anlæg bliver permanente. Eksempelvis vil selve det olympiske stadion, som vi opfører med plads til 80.000 tilskuere, blive reduceret til 5.000 efter legene – og det vil blive et stadion, vi vil bruge til high school-mesterskaber i atletik. Og så vil vi opbevare 20.000 mobile sæder, som kan sættes op til koncerter og teaterforestillinger. Vi vil ganske enkelt ikke stå tilbage med en flok hvide elefanter«.

Grøn by
Chicago er en by med mange grønne områder. De er et resultat af ’The Great Chicago Fire’, som tilbage i 1871 – da byen talte cirka 300.000 indbyggere – lagde store dele af den hastigt voksende by i aske.

Genopbygningen blev benyttet til en helt ny bystruktur, bl.a. med en række parker med offentlig adgang. Og det er disse parker i centrumområdet, der skal lægge grund til de olympiske konkurrencer.

»Vi har omkring 40.000 hotelværelser i Chicago – og som olympisk turist bliver det sådan, at man kommer til at gå fra sit værelse og ind på de olympiske arenaer. Nærmest alt kan klares i gåafstand, for selv om Chicago er en by med tre millioner mennesker, så er den overskuelig og nem at finde rundt i«, fortalte Sandusky.

Optimisme
Da jeg spurgte ham, om han ser optimistisk på Chicagos mulighed for at blive valgt på efterårets kongres i København, svarede han ja.

»Vi har et koncept, som IOC overordnet set ønsker. Vi tilbyder nogle lege, der giver en tæt olympisk oplevelse, og hvor vi bringer atleterne til at bo inde i byen og således gør dem til en del af festen. Og vi har et budget, der ikke signalerer omkostningsvækst. Jeg tror, det tiltaler medlemmerne af IOC«.

Obama-effekt
Og selv om Chicago finansierer legene med private midler, så er der betydelig officiel opbakning til byen – fra Chicago- drengen, USA’s præsident Barack Obama.

»At vi har præsidentens støtte, er af stor vigtighed for projektet«, sagde Patrick Sandusky – som dog ikke kunne love, at Obama vil dukke op i København under kongressen, som det var tilfældet med den britiske premierminister Tony Blair, da London fik legene på Singapore-kongressen.

Er det her en testansøgning, og vil Chicago prøve igen, hvis en af de andre byer foretrækkes til 2016?

»Det er svært at svare på, men det er også svært at forestille sig, at vi kan gå tilbage til sponsorerne og bede om penge til en ny kampagne«, lød det fra Chicago-talsmanden.