Mens nutidens danske ishockeylandsholdspillere de seneste år er blevet forvænt med at dele is med verdens bedste ishockeyspillere, så var det noget man ikke engang turde drømme om, da den forhenværende landsholdsspiller Jesper Hviid var landsholdaktiv op gennem 1970'erne, hvor Danmark det meste af tiden havde plads i VM's C-gruppe. Skulle den nu 52-årige Jesper Hviid alligevel have gået med sådanne drømme, så blev de udlevet lørdag eftermiddag i pressecentret i Wiener Stadthalle, hvor Jesper Hviid ved en højtidelig ceremoni sad bænket på første række mellem to af verdens mest meriterede spillere. Nuværende sportsminister På sin venstre side Russeren Vyacheslav Fetisov, back i den berømte grønne-kæde, som var drivkraften i russernes storhedstid i 1980'erne. Den nuværende russiske sportsminister nåede udover 7 VM-guld også at vinde to NHL Stanley Cup sejre og to olympiske guldmedaljer. Og på højre side svenskeren Mats Näslund, der ligesom Vyacheslav Fetisov også har vundet de tre store ishockeytitler. Foran den samlede verdensishockeypresse blev de to ishockeylegender optaget i det internationale ishockeyforbunds Hall of Fame for deres præstationer på isen. Rørt Jesper Hviid Jesper Hviid var til stede som repræsentant for en spiller fra den første generation af danske ishockeyspillere, hans afdøde far, Jørgen Hviid, der blev Hall of Fame medlem for sine bedrifter med at opbygge dansk ishockey. Jesper Hviid er normalt svær at bringe ud af fatning, men indrømmede efter ceremonien, at han var noget bevæget. »Jeg blev rørt. Min far ville have været meget stolt, hvis han havde oplevet det her. Min egen ishockeykarrierer retfærdiggør jo ikke ligefrem denne hæder, men jeg føler udnævnelse af min far er meget retfærdigt, han havde en stor passion for ishockey og var på mange områder forud for sin tid. Som træner lagde han meget vægt på legen og at man skulle spille med hjertet. Og så fokuserede han meget på at udvikle skøjteløbet med alle mulige øvelser. Selv blev han Danmarksmester i skøjtespring over olietønder, hvor hans rekord var otte tønder. Som drengespillere blev vi sat til at træne med kunstskøjteløberne og trænede skøjteløb på samme måde som man i dag træner powerskating«, forklarer Jesper Hviid, der også ved ceremonien havde selskab af sin bror Torsten Hviid. Danmarks første VM-mål Jørgen Hviid var selv i en årrække aktiv på det danske ishockeylandshold, og var blandt andet manden der scorede Danmarks første mål ved VM i Stockholm i 1949. Efter en aktiv karriere i københavnerklubben KSF og på landsholdet vandt han op gennem 1960'erne som træner flere danske mesterskaber med KSF, hvor han også var ungdomstræner. Fra 1982 til 1988 var Jørgen Hviid bestyrelsesmedlem i Dansk Ishockey Union.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
TV 2 siger, at Rasmus Wallbridge har det »fint«. Hans manager har en lidt anden udlægning
-
Den danske model er brudt sammen
-
Dommer stopper Trump fra at true valgansvarlige i skarp afgørelse
-
»Jeg forstår ikke, hvordan ministeren kan sige, som hun gør«, siger overlæge
-
Se kortet: Hvor du bor, har stor betydning for, hvilken diagnose dit barn får. Forskere kan ikke helt forklare hvorfor
-
»Her kalder vi ham for kuglefisken. Den fisk puster sig op og ser latterlig ud. Det gør han også«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Susan Knorrenborg
Susan Knorrenborg: Der er noget ubehageligt ved Sønderthon – og det handler ikke om Red Bull
Debatindlæg af Eskil Halberg