Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 22. apr. 2012 KL. 21.31

Succes på skuepladsen for gamle synder

Hollænderen vandt 1. etape i Tyrkiet Rundt - løbet han for tre år siden blev smidt ud af.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Næsten på treårsdagen for sin yderst uheldige optræden i Tyrkiet Rundt, som medførte at han blev smidt ud af løbet og senere idømt en kortvarig karantæne, kunne den 28-årige hollænder Theo Bos (Rabobank) i dag uden nogen form for samvittighedskvaler nyde sin triumf på førstedagen af den aktuelle udgave af det tyrkiske etapeløb.

Ganske vist prægedes også finalen på dagens 135 km med start og mål i Alanya af et voldsomt styrt, der sendte vel omkring snes ryttere i asfalten, men denne gang kunne der ikke rettes bebrejdelser mod Theo Bos for at have fremkaldt den dramatiske hændelse.

Hev sydafrikansk rival omkuld
Det kunne der til gengæld i 2009, da hollænderen formelig rev sydafrikaneren Daryl Impey, der nu kører for australske GreenEdge, omkuld i en vildt overdreven satsning på at komme først over stregen.

Episoden kostede Imepy et langt sygeleje, og Bos måtte stå skoleret for den internationale cykelunion, som udelukkede ham for en kort periode senere på sæsonen.

Slog VM-sølvvinder i spurten
I dag var hollænderen problemfrit først over stregen med den australske VM-sølvvinder Matthew Goss (GreenEDGE), italienerne Daniele Colli (Team Type 1) og Alessandro Petacchi (Lampre), hollænderen Boy Van Poppel (United HealthCare) samt yderligere en italiener Francesco Chicchi (Omega Pharma-Qukick Step) på de næste pladser.

Som nr. 7 fulgte Team Saxo Banks japaner Takashi Miyazawa, mens det danske mandskabs bedste bud på succes, argentineren Juan José Haedo blev bremset af styrtet.

Saxo Banlk prøver igen i morgen
»Vi var meget motiverede og klar til at hjælpe Juan José Haedo frem til en topplacering«, fortæller Team Saxo Banks sportsdirektør Nick Gates.

»Alting tegnede fint indtil 1,3 km fra mål, da en rytter styrtede lige foran vores tog med Sebastian Haedo og Jonas Aaen foran J.J. Sebastian måtte en tur i asfalten, men jeg tror på, at han kan fortsætte i morgen«.

»Chancerne for at få hans storebror frem var imidlertid spoleret, men der skulle være en god chance for at prøve igen på 2. etape«.

Løbets mest fremtrædende navn, den kasakhiske veteran Alexandre Vinokourov (Astana), der i Tyrkiet Rundt er i gang med formopbygningen til Tour de France, noteredes som nr. 119 for samme tid som vindere.

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken