I få, nervepirrende øjeblikke frygtedes det, at Team Saxo Banks danske klassementshåb i Vuelta a Espana, Jakob Fuglsang, måtte forlade årets sidste store cykelrundtur, inden den overhovedet nåede til Spanien. Undervejs på dagens etape fra Venlo til Liège udsattes den 24-årige vinder af Post Danmark Rundt nemlig for et alvorligt uheld, da han pludselig tørnede ind i en holdende lastbil. Dyb flænge i skinnebenet »Det var en meget slem omgang, Jakob kom ud for, men heldigvis ser det ud til, at han er sluppet billigt«, siger Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen.
LÆS ARTIKEL Dansk joker overtrumfer Tour-stjernerne
»Jakob kom op at ride på en af de andre rytteres hjul og mistede kontrollen over cyklen, så han bragede ind i bagenden af lastbilen. Det så meget dramatisk ud, men efter at have sundet sig, var han da i stand til at komme på cyklen igen og fuldføre etapen«.
»Men han har blandt mange andre skrammer fået en dyb flænge i det ene skinneben, og han er naturligvis meget forslået. Idet hele taget bliver der en hel del at lappe sammen på for vores læge, for næsten alle vores ryttere styrtede i dag«.
Mange slemme hudafskrabninger
»I det sidste, store uheld, som skete indenfor de sidste tre km, så ingen mistede tid, var Fabian Cancellara, Matti Breschel, Stuart O’Grady og Fränk Schleck impliceret. Inden havde Karsten Kroon og Alexandre Kolobnev også været i asfalten, og der er adskillige barske hudafskrabninger, som skal tilses«.
LÆS ARTIKELMassestyrt bremser favoritterne »Heldigvis har vi hviledag i morgen, så alle får en ekstra chance for at komme sig, og som det ser ud lige nu, regner jeg bestemt med, at alle mand er klar til start igen på torsdag«, fastslog Kim Andersen, umiddelbart inden han og resten af Vuelta-karavanen i aften fløj fra Belgien til Spanien. Fuglsang tre pladser frem




























