Stort set alle danskere kunne se gårsdagens træningskamp mellem Slovakiet og Danmark. Men sådan bliver det ikke, når det danske fodboldlandshold spiller sine sidste to udekampe i EM-kvalifikationen mod henholdsvis Island i juni og Cypern i oktober.
Den store forskel er, at gårsdagens opgør blev vist på landsdækkende TV 2, mens rettighederne til de to andre opgør er købt af Canal 9, der kun når ud til 28 procent af de danske husstande med fjernsyn. Men det kan ikke passe, at så få kan se en vigtig landskamp, mener oppositionen.


























