Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 22. jun. 2012 KL. 16.49

Tyskere om grækere: Selvmedlidende ynk

Bild: Grækerne får ingen redningspakke i aften.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Grækerne tilhører de selvmedlidendes alliance i Europa

Florian Eder, Die Welt

Lederen af det græske kulturinstitut i Berlin, dr. Eleftherios Ikonomou, er ikke bange for, at fredagens landskamp mellem Grækenland og Tyskland vil så mere ondt blod mellem de to folk.

»Landskampen mellem Grækenland og Tyskland handler om fodbold, ikke om politik«, siger den venlige mand, der skal holde interessen for sit lands kultur levende i Tyskland.

Ikke desto mindre står det fast, at Angela Merkel, den tyske kansler, sidder på tilskuerpladserne, når kampen fløjtes i gang i aften i Gdansk. Det gør hun for at hjælpe Tyskland med at vinde. Her som mange andre steder på den europæiske grønsvær.

Hånlig tysk presse
Tysklands største boulevardavis Bild Zeitung forstår ligesom kansleren at gå efter mere end bolden. En overskrift på sportssiderne forleden lød således:

»Glæd jer, kære grækere, der venter jer en sikker bankerot! Jogi Löw kommer ikke med nogen redningspakke til jer!«.

I modsætning til EU’s redningsfonde giver den tyske træner Löw ikke ved dørene.

Tegning:  Jørgen Villumsen

LÆS OGSÅ Det skal du vide om dagens kvartfinale

Forud for det græske parlamentsvalg i søndags sendte Bild grækerne et åbent brev:

»Kære grækere«, stod der. »Der kommer kun euroer ud af jeres pengeautomater, fordi vi, tyskerne, og de andre eurostater har stukket dem derind. I morgen er det jeres valg. Men egentlig har I slet intet. I har nemlig kun valget mellem en smertelig fornuft og en fuldstændig undergang. Vi frygter, at I stadig ikke har begrebet det. Kærlig hilsen Bild«.

Fordomme bliver blæst op
Alligevel synes Eleftherios Ikonomou ikke, at tyskerne har særlige fordomme om grækerne:

»Det er noget, der er blæst op til historier i aviserne de seneste to år. Lad dog Bild Zeitung skrive, hvad de vil, og de græske popaviser svare, hvad de vil«, siger lederen af det græske kulturinstitut.

Dr. Ikonomou har ret så langt, at de seriøse medier i nu to år har ført en offensiv mod fordomme over for grækerne. I aviser og på nettet tilbagevises påstande, for eksempel at grækerne er dovne og arbejdssky. Sandheden er, at de arbejder længere og holder mindre ferie end tyskerne, viser statistikken.

LÆS OGSÅ EU retter ind: Merkel vil se fodbold

Problemet er, skriver den tyske finansavis Handelsblatts Gerd Höhler, at produktiviteten er meget lavere i Grækenland end i Tyskland. Det skyldes tilbagestående teknologi og management, bureaukrati og bestikkelse.

Höhler selv er også mindre effektiv som korrespondent i Athen end på redaktionen i Düsseldorf.

»Selvmedlidenhedens alliance«
Og så er der skattesnyderiet og kapitalflugten. Det er ikke fordomme, men hårde realiteter. Det er bøvlet, bestikkelsen, skatteunddragelsen og bureaukratiet, som Merkel kræver et græsk opgør med.

Takken er græske karikaturer, hvor hun går med Hitler-overskæg eller fremstilles som den strenge protestant, der har fået skyld på hjernen.

Den slags afskrives af avisen Welts kommentator Florian Eder som pip fra »selvmedlidenhedens alliance«.

LÆS OGSÅ Sportsredaktøren: Grækenland har heller ikke en chance på banen

Heller ikke alvorsmanden og socialdemokraten Thilo Sarrazin finder det morsomt. I hans seneste bog har euroen fortrængt muslimerne som det store trusselsbillede.

Han skrev for nylig en artikel i den seriøse Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvori han forklarede læserne, at den tyske regerings politik går ud på, at tyskerne med deres sparepenge skal betale for grækernes skørlevned.

300.000 grækere i Tyskland
Når EU-politikere er så bange for, at grækerne skal ryge ud af eurozonen, er forklaringen, fortæller Sarrazin, at det sort på hvidt ville vise, hvor attraktivt livet er uden for euroen.

Kun et kan hindre, at Grækenland må sætte tæring efter næring, mener Sarrazin. Eurozonen må afskrive al hjælp og alle kreditter til Grækenland fuldstændig »og indrette sig på vedvarende tilskud på mellem 30 og 50 milliarder euro om året« til Grækenland.

Og her er en meningsmåling med fødderne: Der bor 300.000 grækere i Forbundsrepublikken. Og 45.000 tyskere i Grækenland.

FACEBOOKBliv ven med Politiken