Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 8. aug. 2012 KL. 13.33

Manden på stregen: Slut med dumme fejl

Michael V. Knudsen mener, at landsholdet skal begå færre fejl mod Sverige.

Håndbold (m)

Herrelandsholdet
Deltager i OL for sjette gang.

Læs mere

Seneste nyt

Fejlprocenten på det danske håndboldlandshold har været alt for høj i de fem gruppekampe ved OL i London.

Det skal laves om, når Danmark onsdag klokken 19 møder Sverige i kvartfinalen i Basketball Arena, mener en af holdets bærende spillere.

Læs ogsåWilbek efter smal OL-sejr: Vi skal oppe os

»Vi har lavet mange uprovokerede fejl, og det har modstanderne været gode til at straffe. De fejl har vi ikke råd til mere«, siger stregspilleren Michael V. Knudsen.

Ser frem mod afgørende kampe
»Det er utroligt, at vi laver så mange fejl, for vi plejer at spille på et meget fornuftigt niveau uden at begå alle de fejl«, siger han.

Læs ogsåAnders Eggert: Vi har ikke nået maksimum

Michael V. Knudsen forventer, at det bliver anderledes i kvartfinalen mod Sverige.

»Nu sætter jeg min lid til, at fejlene stille og roligt forsvinder, fordi det nu er knald eller fald-kampe«.

Læs ogsåWilbek finder modtræk mod OL-dommerlinje

»Jeg tror, at vi alle har set frem til de kampe. Vi ved, at vi kan nå langt, men vi ved også, at vi skal spille optimalt for at vinde alle kampe. Specielt mod et hold som Sverige, der har rigtig gode kvaliteter forsvarsmæssigt«, siger han.

Danmark blev nummer to i gruppe B, mens Sverige sluttede på tredjepladsen i gruppe A.

ritzau