Hvad der ikke lykkedes for håndboldspilleren Staffan Olsson, da han var et fast element og et stærkt taktisk kort på det svenske landshold i storhedstiden fra 1990 til 2002 - nemlig at vinde olympisk guld, skal han nu forsøge som landstræner. Det sker, når Sveriges 'sensationshold' her i London møder de franske storfavoritter og forsvarende olympiske mestre fra Beijing. LÆS OGSÅDe onde håndboldnaboer er i OL-finalen Og lykkes missionen for den 48-årige Olsson med den trætte frisure fra hippiernes overskudslager - altså at komme øverst på skamlen - vil det ikke bare være en stor personlig tilfredsstillelse for den tidligere storspiller, det vil også være en smuk gave til Olssons læremester, Bengt 'Bengan' Johansson, som blev 70 år tidligere på sommeren. Intet OL-guld 'Bengan' fra Halmstad - uddannet til noget så fornemt som gymnastikdirektør - var landstræner i Sverige fra 1988 til 2002. Han førte det svenske hold frem til 16 store slutrunder, EM, VM og OL, og indsatsen blev belønnet med hele 13 medaljer. Men i tre olympiske finaler blev det 'bare' til tre sølvmedaljer. Nu håber svenskerne på noget mere værdifuldt i kampen mod Frankrig i dag. Og selv om håbet måske er noget spinkelt, så hviler det på en ganske god bund af høj moral, stigende selvtillid og viljen til at skabe endnu en stor overraskelse - mod turneringens favoritmandskab. Og det svenske håb blev ikke mindst skabt i kampen mod de danske spillere, der forud for den indbyrdes kvartfinale havde meget vanskeligt ved at forestille sig, at de overhovedet kunne tabe til svenskerne. »Jeg kan ikke mindes, hvornår vi senest har tabt en pointkamp til Sverige«, sagde fløjspilleren Hans Lindberg. Det kan han nu. LÆS OGSÅMikkel Hansen: OL-exit er vores egen skyld Sejren over Danmark var en taktisk triumf for svenskerne. Ved at sætte fokus på Mikkel Hansen - hele tiden være opmærksom på hans løbebaner og blokere hans rolle i opbygningen af det danske spil - var det danske hold en Ferrari uden forhjul: masser af stads, men ingen kraft. Med den triumf gik svenskerne ind til semifinalen mod Ungarn - og leverede en fornem indsats, godt hjulpet på vej af fremragende målmandsspil. Sverige var dominerende kampen igennem, havde 'pæne' føringer undervejs, men måtte nøjes med en 27-26-sejr efter en dramatisk afslutning. Den 'svage' pulje I den danske landsholdslejr talte man om, at 'den anden pulje' var svagere end den danske. Men en kendsgerning er det, at det er to hold fra 'den anden pulje', der nu mødes i den olympiske finale - efter at Kroatien, som havde leveret drømmespil i de indledende kampe og også gjort grin med Wilbek-truppen, tabte sin semifinale til et klart bedre fransk hold 25-22. I det opgør var den franske målmand Thierry Omeyer helt ustyrlig med en redningsprocent på 49. Kroaterne kunne ganske enkelt ikke stå distancen i den store alvorskamp. LÆS OGSÅFransk keeper pillede pynten af Balic og co. Og nu skal Sverige så prøve at overraske for tredje gang. Franskmændene vil være forberedte, de har prøvet storkampe så ofte, at de ikke lader sig ryste - og deres forsvar har nogenlunde en styrke som Tower. Men det kan blive en meget seværdig finale, såfremt de svenske målmænd kan ramme et højt niveau, for det vil betyde et stærkt svenske kontraspil med Fredrik Petersen og Niklas Ekberg i hovedrollerne.