Selv om kønsbalancen i verdens skoler er bedre end nogensinde, så ser tallene stadig ikke gode nok ud.

Det mener UNICEF - FN's børnefond - som netop har udgivet en rapport om børns skolegang verden over.0

Rapporten viser, at hvis ikke der snart gøres noget for, at klasseværelserne rundt omkring i verdens udviklingslande fyldes med lige så mange piger som drenge, så er FN's udviklingsmål nummer to: skolegang for alle i 2015, ren utopi.

Flere børn kommer i skole
Men på trods af de dårlige tal, så mener UNICEF's danske generalsekretær, Steen Andersen, at situationen ikke er så sort, som den umiddelbart ser ud.

»Selvom det er tvivlsomt om vi når målene, som det ser ud nu, så er der flere børn end nogensinde, der kommer i skole. Og det selvom antallet af børn er steget«, fortæller Steen Andersen og tilføjer, at en af grundene til at flere børn er kommet i skole er fordi, at flere piger er blevet indskrevne.

Men selv om der globalt kommer flere piger i skole, så er der stadig nogle steder i verden, der halter uhyggeligt meget efter.

Pævirker pigernes overlevelse
Det er for eksempel en række afrikanske lande som Nigeria, Elfenbenskysten og Mali. Men også Pakistan klarer sig meget dårligt.

De barrierer, der forhindrer pigerne i udviklingslandene i at komme i skole, frarøver dem ikke kun deres fremtidsmuligheder, men påvirker også deres helbred og muligheder for overlevelse.

»Erfaringerne viser, at hvis pigerne kommer i skole, så bliver de ikke gift så tidligt og får ikke børn så tidligt, og det giver dem nogle andre muligheder, end deres mødre og bedstemødre har haft. Samtidig kan undervisningen være med til at løse andre problemer, som for eksempel HIV/aids og miljø, fordi man i skolen bliver oplyst om de ting«, siger Steen Andersen.

Koster kun 30 milliarder
Ud fra UNICEF's beregninger kan problemet løses med meget simple midler. Steen Andersen mener, at et beløb på 30 milliarder kroner kan skaffe alle verdens børn i skole.

»30 milliarder svarer til, hvad der bliver solgt is for i den vestlige verden om året, så jeg synes, at det er moralsk forkasteligt ikke at bruge de penge, når vi nu ved, at vi har muligheden for at løse et så stort problem«, siger han.

Penge gør det ikke alene
Men Steen Andersen mener ikke, at penge alene er nok til at få alle børn i skole.

Han mener, at et samarbejde mellem verdens regeringer og UNICEF er nødvendigt. Samtidig skal der findes en national vilje til at løse problemerne i de lande, hvor tallene ser værst ud.

»Det, at pigerne ikke kommer i skole lige så ofte som drengene, hænger tit sammen med tradition og kultur. Nogle gange handler det om, at mændene er bange for at kvinderne får for meget magt, og nogle gange er det faktisk kvinderne, der er imod at sende deres døtre i skole. De tænker: Det er gået fint for mig, hvorfor skal hun så gå i skole«, fortæller Steen Andersen som tilføjer, at selv om tradition og kultur bærer en stor del af skylden, så er fattigdom også en af de helt store syndere, når det gælder den manglende skolegang.

Kenya - det gode eksempel
Generalsekretæren kan pege på et eksempel, hvor en lokal regering har gjort meget for at løse problemet.

I Kenya besluttede man at afskaffe betaling af skolepenge i grundskolerne, og det har hjulpet på antallet af indskrivninger.

Siden er eksemplet også blevet fulgt af Uganda og Tanzania.

Brug for politiske vilje
Steen Andersen mener, at der skal større politisk vilje til for at løse problemet og, at selv om Danmark stadig er en stor bidragsyder, så skal den danske regering huske på, at børns skolegang verden over skal prioriteres højt, selv om der er mange forskellige områder, der konkurrerer om pengene.

FN's udviklingsmål nummer to stammer fra årtusindeskiftet, hvor verdens ledere, ved FN's Millenium topmøde, forpligtede sig til at opfylde en række globale udviklingsmål - de såkaldte 2015 mål.

Svy mål
Til september mødes de igen i FN's hovedkvarter i New York for at evaluere, hvordan det er gået, og for at beslutte, hvad der nu skal til for at nå målene.

Syv af målene skal indfries inden udgangen af 2015, men et af dem skal efter planen allerede nås i 2005.

Det er mål nummer tre: At skabe kønsbalance i skolerne, hvilket er forudsætningen for, at mål nummer to - skolegang til alle i 2015 - kan opnås.