Ingen vestlige regeringer har endnu mobiliseret en sammenhængende strategi imod krigs- og terrorhandlinger, der udføres via nettet.

Skønt Iran blev ramt af et større målrettet elektronisk angreb i 2010 og Estland af et tilsvarende fjendtligt angreb i 2007, har Nato ingen kendt plan for, hvordan alliancens medlemmer skal forsvare sig i det, der nu kaldes cyber war – altså krig på nettet.

Det konstaterede to højtstående Nato-officerer på weekendens sikkerhedskonference i München, hvor emnet ’cybersikkerhed’ var sat på dagsordenen.

De to officerer fik følgeskab af den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, der ikke desto mindre advarede officererne mod ofte gentagne ønsker om, at alliancen skal kunne svare hurtigt igen på sikkerhedstrusler i cyberspace.

LÆS OGSÅKina springer ud som cybermagt

»Det er ønskeligt, at regeringer reagerer langsomt på angreb«, sagde de Maizière, som regnes for en af Merkel-regeringens mest besindige ministre.

De Maizière fortalte forsamlingen af stats- og regeringsledere og højtstående ministre, at EU har placeret ansvaret for sikkerhed på nettet som en tilføjelse til sin erhvervspolitik. Det var efter hans mening at undervurdere problemet.

Hvert andet sekund angribes det tyske internet, sagde han. Fire til fem gange om dagen angribes den tyske regerings sites på nettet – og nogle af disse angreb sker i et direkte fjendtligt øjemed.

Verdens tredjestørste trussel
På internationalt plan er problemet helt uoverskueligt. Internettet har 250 millioner sider, og der sendes årligt 90 billioner e-mail via nettet. Symantec Corporation, der producerer software til computersikkerhed, registrerede i fjor 240 millioner nye skadelige programmer.

FBI, det amerikanske forbundspoliti, anser angreb i cyberspace for at være den tredjevigtigste globale sikkerhedstrussel. Den amerikanske hærs Cyber Command beskæftiger 90.000 medarbejdere og har et budget på 3 milliarder dollar.

De Maizière sagde, at man må skelne mellem tre hovedtyper af trusler i cyberspace. Den første gælder almindelig kriminalitet, der er vidt udbredt. Næste trin gælder terrorhandlinger, der udføres ved hjælp af nettet, og det højeste niveau er regulære krigshandlinger via nettet.

LÆS OGSÅUSA gør klar til cyberkrig

Indenrigsministeren fik støtte af Rene Obermann, chef for den tyske gigant Telekom. Hans serviceorganisation angribes 200.000 gange om måneden, men »vi har stadig ikke defineret, om angreb er krig, terror eller kriminalitet«, sagde han.

Et eksempel på cyberkrig er angrebet i august i fjor på iranske atomanlæg. En fremmed magt eller organisation ødelagde ved hjælp af computerormen Stuxnet, en såkaldt malware, de programmer, der styrede berigelsen af uran, der kan anvendes i atombomber. Stuxnet ødelægger bestemte programmer, fremstillet af det tyske firma Siemens.

Private operatører svækker sikkerhed
Den tyske indenrigsminister sagde, at truslen ikke blev mindre af, at den samlede infrastruktur for nettet er privat drevet – i modsætning til stort set al anden samfundsvigtig infrastruktur som f.eks. el- og gasledninger eller skinnelegemer. Denne form for infrastruktur skal være »tilgængelig, fri og sikker«, sagde de Maizière.

Han mindede om, at de private leverandører af almennyttige tjenester på nettet kunne slå til med censur.

Det skete som bekendt, da en række amerikanske tjenester nægtede at samarbejde med WikiLeaks efter den store lækage af indberetninger fra amerikanske diplomater.

Banker, strøm, gas, fly...
»Hvad sker der, hvis det internationale net af banktransaktioner bliver angrebet?«, spurgte de Maizière.

Hans landsmand, EU’s energikommissær Günther Oettinger pegede i den forbindelse på, at computerangreb kan lamme Europas kabelnet og strømfordelere, og at strøm i dag er den mest efterspurgte energikilde. Også flytrafik kan lammes med katastrofale følger.

Estlands præsident, Thomas Hendrik Ilves, der sad i panelet, fortalte, hvordan hans land i april 2007 blev genstand for et angreb, der fik nettrafikken til at smelte sammen. Angrebet ramte banker, regeringskontorer og medier, og det fandt sted samtidig med et oprør blandt landets russiske mindretal.

LÆS OGSÅCyberkrig fortsætter: Operation Payback bliver til Leakspin

Ilves sagde, at kilden til den form for angreb kan sløres længe, men at man i sidste ende finder ud af, hvem der er afsender. »Og hvad gør man så«, spurgte han forsamlingen. Det kan ingen give svar på.

Den franske general Stéphane Abrial fra Nato’s overkommando skærpede problemet ved at sige, at Nato’s solidaritetspagt kræver, at de øvrige lande kommer et angrebet medlemsland til undsætning. »Det er et angreb på alle«, sagde han. Men ingen kunne svare på, hvornår en sådan situation foreligger, når det gælder cyberkrig.

»Skal det være forsvaret eller politiet, der rykker ud?«, spurgte Thomas de Maizière.

Vi har stadig ikke defineret, om angreb er krig, terror eller kriminalitetRene Obermann, cheffor DeutscheTelekom