USA kan stå over for noget nær en total nedlukning , hvis ikke budgettet for 2011 falder på plads.

Museer, zoologiske haver og »undværlige offentlige« institutioner vil lukke ned, hvis ikke der foreligger nogen konkret aftale mellem de demokratiske og republikanske forhandlere inden fredag.

Det vurderer flere amerikanske politikere, der holder vejret, mens de følger forhandlingerne minutiøst.

Kompensation ikke afklaret
En national nedlukning vil få vidtrækkende konsekvenser for de mange ansatte i det offentlige, der vil blive sendt på nødtvungen orlov.

På landsplan vil det tvinge mange offentlige institutioner til at lukke ned. Og der foreligger stadig ikke noget entydigt svar på, om de 1,9 millioner ansatte i regeringens institutioner vil modtage kompensation.

»Overstatslige instanser har ikke bemyndigelse til at betale deres ansatte under nedlukning«, siger regeringens formand for personale administrationen John Berry.

Han fremhæver, at det er Kongressens opgave at vurdere, om ansatte på tvungen orlov skal modtage løn.

Erfaringer fra 1990'erne
Under Bill Clintons regeringsperiode følte den amerikanske regering sig ligeledes nødsaget til at gennemføre en massenedlukning, der strakte sig over vinteren 1995/1996.

Men ligesom i midten af 1990'erne vil en nedlukning ikke være ensbetydende med en indstilling af alle regeringens funktioner. Blot de områder, hvor de ansatte betegnes som »undværlige«.

Frustration.  Den økonomiske situation i USA kan tvinge Obama til en nedlukning af det offentlige system. Det vil sige at blandt andet militære aktiviteter, lufthavnstrafik og andre offentlige sikkerhedsfunktioner er fritaget for nedlukning. Fængsler og politiarbejdet vil ligeledes fortsætte uberørt, og det samme vil de offentligt ansatte, der anses for at være essentielle for regeringens virke.

Gæld på 14 billioner dollar
Men mens den almene offentligt ansatte amerikaner holder vejret, så fortsætter de politiske forhandlinger. Og her er både demokraterne og republikanerne under voldsomt pres.

Republikanerne kritiserer demokraterne for ikke at have gennemført budgettet for skatteåret 2011 sidste år, da de sad på magten i begge dele af Kongressen; Senatet og Repræsentanternes Hus.

LÆS MEREUSA's gæld sprænger rammerne

Og på den anden side får Barack Obama hård kritik for at ignorere det stigende statsunderskud og den nationale gæld - der ifølge CNN er verdens største på hele 14 billioner dollars.

Demokraterne står fast
Republikanerne derimod er under pres fra dele af baglandet, især Tea Party-bevægelsen, der kræver, at forhandlingerne fører til en reducering af regeringens størrelse.

»Vi vil have de størst mulige besparelser, og vi vil blive ved med at arbejde for det«, siger det republikanske medlem af repræsentanternes hus John Boehner til CNN.

LÆS OGSÅFeberredning udsætter lønkaos i USA

Men demokraterne står fast. De har afslået et republikansk forslag, der kræver voldsomme besparelser i regeringens udgifter og som vil berøre centrale demokratiske mærkesager.

»Republikanerne skal begynde at gøre, hvad landet har behov for, ikke hvad Tea Party-bevægelsen ønsker«, siger demokraten Harry Reid til CNN.

Demokraterne ønsker i modsætning til republikanerne, at halvdelen af besparelserne omhandler fastlagte udgifter, der er finansieret flere år af gangen, men som senere hen kan genoptages, når den økonomiske situation er forbedret.

Sidste mulighed for udsættelse af lønkaos
Tidligere har den amerikanske kongres udskudt lønkaoset med kortvarige finansieringer.

Men præsident Barack Obama har udtalt, at han kun vil finansiere endnu en forlængelse af forhandlingerne for en kort periode - hvis det fører til en fast aftale omkring udgifterne for resten af skatteåret 2011.