Den Afrikanske Unions (AU) køreplan for fred er et godt første skridt på vejen til at løse konflikten i Libyen.

Men hvis Afrikas ledere ikke kan få overtalt Moamar Gaddafi til at trække sig, får planen ingen betydning.

Det vurderer lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen.

LÆS OGSÅ Oprørerne står fast: Gaddafi skal trække sig

»Det er godt, at der kommer et bud på, hvordan man kommer ud af situationen. Køreplanen tegner en ramme med nogle generelle formuleringer, som man kender fra andre lignende konflikter, men den behandler ikke stridspunkterne. Så der er lang vej endnu«, siger hun til politiken.dk.

»Man kunne meget vel forestille sig, at hvis der ikke står noget præcist om, at Gaddafi skal trække sig tilbage, så er det fordi, han ikke vil. Og så er det højst sandsynligt, at oprørerne siger, at de ikke vil forhandle«.

Gaddafis tilbagetrækning er blevet drøftet
Køreplanen for fred indebærer ifølge de oplysninger, der foreløbig er sluppet ud, en øjeblikkelig våbenhvile, fremme af national dialog, beskyttelse af udenlandske statsborgere samt en udvidelse af den humanitære bistand til Libyen.

Den Afrikanske Unions kommissær for fred og sikkerhed, Ramtane Lamamra, har desuden fortalt, at Gaddafis mulige tilbagetrækning blev diskuteret under det møde, som AU havde med den libyske leder, men han undlod at gå i detaljer:

»Der var nogle drøftelser om det emne, men mere kan jeg ikke oplyse. Det skal forblive fortroligt«, sagde han.

Forsøg på at splitte det internationale samfund
Repræsentanter fra Den Afrikanske Union skal i dag mødes med oprørerne i Benghazi, og her skal spørgsmålet om Gaddafis skæbne besvares, mener Helle Lykke Nielsen:

»Det er et kernepunkt, og det er nok ikke noget, man kan gemme til den sidste del af forhandlingerne«.

LÆS OGSÅ Gaddafi accepterer afrikansk fredsplan

At Moamar Gaddafi har accepteret forslaget til en køreplan for fred, vidner ifølge Helle Lykke Nielsen om, at han er presset og ikke har frie hænder til at gøre, hvad han vil.

»Men det er også et forsøg fra hans side på at splitte det internationale samfund. Når han siger, at han gerne vil forhandle, så håber han samtidig på, at Kina og Rusland vil gå ind og sige, at så må vi hellere stoppe bombardementerne«, siger hun.

En plan efter Gaddafis hoved
Lektor Peter Viggo Jakobsen, der er ekspert i international politik ved Københavns Universitet, mener, at fredsplanen er formuleret efter Gaddafis hoved.

»Gaddafi har fået det, som han har ønsket sig det. Han får lov til at blive siddende, og han får en våbenhvile. Samtidig stilles der ikke krav, som han ikke tidligere selv har ytret«, siger han til Ritzau

LÆS OGSÅ Nato-fly bomber Gaddafis kampvogne

Umiddelbart virker det heller ikke utænkeligt, at Den Afrikanske Union ville være imødekommende over for Gaddafi. Som leder af det olierige Libyen har han i årevis spillet en fremtrædende rolle på kontinentet.

Med store summer har han hjulpet flere medlemmer af AU økonomisk.

»Mange har kunnet gå til ham, når de har været i bekneb«, fortæller Helle Lykke Nielsen.

Kongernes konge
I 2009 var Gaddafi formand for Den Afrikanske Union, og han har generelt gjort et stort forsøg på at fremstå som Afrikas leder. Året forinden overtalte hans således sine afrikanske kolleger til at kalde ham »kongernes konge«.

Helle Lykke Nielsen tror dog ikke, at det betyder, at Den Afrikanske Union nu entydigt hjælper Gaddafi med at komme ud af sine problemer:

»Han (Gaddafi, red.) har venner i Den Afrikanske Union, så det er oplagt, at et forslag til en fredsplan kommer derfra. Det kan godt være, at det bliver på hans præmisser, men så vil oprørerne og Nato jo sige nej«.