Annonce
Internationalt 22. nov. 2011 KL. 13.22

Folkekirkens Nødhjælp: Vi bryder os bestemt ikke om udmeldingerne fra Indien

Indiens vrede over dansk minister går ud over dansk nødhjælpsorganisation.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Folkekirkens Nødhjælp kan i fremtiden få sværere ved udføre sit arbejde i verdens næst mest folkerige nation, Indien.

Inderne er fortørnede over en udtalelse fra udviklingsminister Christian Friis Bach (R) fra sidste måned, hvor han nævnte en sag fra Indien som eksempel på, at Danmark fremover så vidt muligt skal dele rettigheder ud frem for mad.

LÆS OGSÅ Udtalelse fra radikal minister får Indien til at overvåge al dansk støtte

Udtalelsen har fået inderne til at skærpe kontrollen med dansk bistand, fordi de frygter, at støtten vil gå til oprørsgrupper.

Ifølge en anonym kilde i den indiske regering, som avisen Hindustan Times har talt med, vil flere end et dusin danske interesseorganisationer blive overvåget ekstra grundigt den kommende tid.

Indenrigsministeriet har ifølge Indian Express understreget, at Folkekirkens Nødhjælp er en af disse, fordi Christian Friis Bach tidligere har været international chef i organisationen.

Den indiske regering indførte for kort tid siden en lov, der direkte forbyder al udenlandsk støtte til politiske partier og politisk aktivitet.

En misforståelse
Udviklingsminister Christian Friis Bach har udtrykt sin forundring over, at hans ord er blevet tolket negeativt af inderne. Det samme er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær.

»Det er dybt beklageligt, hvis udviklingsministerens udtalelser tolkes negativt på en måde, der får konsekvenser for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Indien«, siger han i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Udviklingsminister føler sig misforstået af vrede indere

»Folkekirkens Nødhjælp driver et omfattende humanitært arbejde i Indien. Vi har et stort velfungerende kontor i Indien, der ud over Indien også dækker organisationens arbejde i Nepal og Bangladesh«.

Håber forholdene normaliseres
Henrik Stubkjær understreger, at Folkekirkens Nødhjælp »konsekvent arbejder gennem lovlige og anerkendte indiske organisationer og har et godt forhold til de lokale myndigheder«

»Og traditionelt har vi haft et godt forhold til de indiske myndigheder såvel som den indiske ambassade i Danmark«, siger han

»Derfor håber vi meget på, at forholdene normaliseres. Vi har ikke interesse i at optrappe nogen konflikt. Vores arbejde fortsætter, men udmeldingerne fra i går er bestemt ikke noget, vi bryder os om. Vi håber på en god og gensidig dialog«, uddyber Henrik Stubkjær i et interview med politiken.dk.

»Vi står med nogle rigtig store projekter, som vi har brug for mest mulig ro til at udføre«.

Forbudt støtte
Politiken.dk har gennem Indiens ambassade i København forsøgt at få den indiske regering til nærmere at fortælle, hvorfor den finder det nødvendigt at øge kontrolle med danske interesseorganisationer.

Men det har endnu ikke været muligt.

LÆS OGSÅ Danmark mister milliarder på Niels Holck-sag

Danmarks forhold til Indien har været betændt, siden de danske myndigheder i sommer afviste at udlevere den 49-årige Niels Holck til retsforfølgelse for våbensmugleri i Indien i 1990'erne.

Østre Landsret udtalte dengang, at der kunne være tvivl om retssikkerheden for Niels Holck i Indien, og det har fået den indiske regering til at fastfryse alt samarbejde med Danmark på ubestemt tid.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

EURO 2012
29. maj. KL. 11.14
Konkurrenter. Lindegaard (t.v.) og Andersen til træningen i Helsingør i søndags. - Foto: ANTHON UNGER

Lindegaard anser sig selv som det bedste valg

Anders Lindegaard erkender, at han mangler kampe. Men han vurderer også, at han er den bedste keeper i EM-truppen.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien