Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. apr. 2012 KL. 22.56

Måling: Hollande bliver Frankrigs ny præsident

Socialisten François Hollande står til at vinde anden valgrunde ved det franske præsidentvalg

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kort efter franskmændene havde sendt socialisten François Hollande og den nuværende præsident, Nicolas Sarkozy, videre til næste runde ved det franske præsidentvalg, er den første meningsmåling fra Ipsos klar:

Frankrig skal have ny præsident efter anden valgrunde 6. maj.

I hvert fald spår en måling, at 54 procent af franskmændene vil pege på Hollande, mens kun 46 procent har tænkt sig at stemme på Sarkozy. Det svarer til en føring på otte procentpoint.

LÆS ARTIKELHollande efter valgsejr: Nu er jeg favorit

Føringen skyldes først og fremmest, at de fleste af de vælgere, som har stemt på en af de eliminerede kandidater, vil sætte deres kryds ved Hollande.

Har aldrig haft en ministerpost
Det er da også så godt som sikkert, at Frankrig får en ny præsident. Det mener Henrik Prebensen, som er lektor i fransk ved Københavns Universitet.

»Alle ekspertanalyser siger, at hvis venstrefløjen lander på mindst 42 procent, så er det 90 procent sikkert, at Sarkozy ikke bliver genvalgt. Så jeg tror, at resultatet nu stort set er afgjort til fordel for François Hollande«, siger Henrik Prebensen.

LÆS ARTIKELEkspert: Det ser sort ud for Sarkozy

Hollande stod i spidsen for Socialistpartiet i 11 år frem til 2008, men har aldrig haft en ministerpost. Hans partifæller ser ham som en moderat leder, der skal skabe enhed, mens hans politiske modstandere beskylder ham for at være vag og afventende.

Over for ham står Sarkozy, som opfattes som dynamisk eller næsten hyperaktiv. Men han har ikke indfriet løfter om velfærd og jobskabelse. I hans regeringstid er ledigheden steget til det højeste niveau i de seneste 12 år.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau