Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

I dag kan det blive ganske vist: Præsidentvalget til november kommer til at stå mellem Barack Obama og Mitt Romney.

Alt, det kræver, er en storsejr for Romney, når republikanerne i Texas i dag går til stemmeboksene for at afgøre, hvem de helst ser som deres kandidat.

Så passerer Romney nemlig antallet 1.144 delegerede, hvilket er udtryk for, at han har halvdelen af alle republikanske delegerede, som er på spil i primærvalget. Sker det, kan han ikke længere hentes af nogen anden kandidat.

Kæmpestore Texas har 155 delegerede på spil, og Romney behøver mindre end halvdelen af dem for at nå i mål.

Romney kan sikre sig mod kupforsøg
En storsejr er bestemt sandsynlig.

Alle andre kandidater har nemlig droppet deres kampagner efter en barsk og lang primærvalgkamp. I slutspurten opgav først den stærkt religiøse Rick Santorum, sidenhen afsluttede den konservative Newt Gingrich sin indsats, og sidst blev det endelig libertarianeren Ron Pauls tur til at indstille skytset.

Kommer sejren, sker det efter, at Romney også i 2008 forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat. Dengang tabte han til John McCain, som sidenhen tabte til Barack Obama i den egentlige præsidentvalgkamp.

Nyheden om, at Romney er uovervindelig i kampen om at blive præsidentkandidat ventes at kaste positivt lys på den tidligere Massachusettsguvernør.

Det vil endelig fastslå, at ingen af hans rivaler kan forsøge at blive valgt ved partiets konvent i Florida sidst i august, hvor kandidaten formelt vælges – en trussel, som Gingrich flere gange har fremsat mod Romney.

LÆS OGSÅEn gåde blandt danskere: Romneys vinderchancer vokser

Det vil også betyde, at Romney kan begynde at samarbejde med sin partiledelse om, hvem der skal på talerlisten ved konventet, og hvilke politiske programmer der skal fremlægges og betones.

Endelig vil det markere startskuddet for den egentlige præsidentvalgkamp. Den har dog reelt været i gang i mindst en måned, da det allerede omtrent ved udgangen af april stod klart, at Mitt Romney med al sandsynlighed ville blive republikanernes kandidat.

Det betyder også, at Romney har haft tid til at samle donationer ind til sin kampagne mod Obama. Det går foreløbig så godt, at han har indsamlet lige så meget, som præsidenten den seneste tid. Det får stor betydning for, om kandidaterne kæmper på lige fod i de dyre tv-reklamer, som er en stor del af amerikansk valgkamp.

Økonomisk fokus giver succes
En del af forklaringen på Romneys success er, at han har fastholdt fokus på at tale om økonomien.

Det gjorde ham voldsomt upopulær blandt konservative kræfter i hans eget parti under primærvalgkampen, som hellere ville tale om abortmodstand og forbud mod homovielser. Men i kampen om midtervælgerne virker strategien foreløbig fremragende.

Romney står omtrent lige med Obama i målinger over, hvem amerikanerne helst tiltror styringen af landets økonomi. En vigtig ting, da økonomien og deri skabelsen af flere job står klart øverst på amerikanernes liste over, hvilke emner der er vigtigst for, hvem de stemmer på.

Den tidligere kapitalfondsdirektør har fortsat en række ting imod sig. Det ventes, at han får svært ved at tiltrække stemmer fra især USA’s voksende befolkning med latinamerikansk baggrund, efter at han flere gange har talt for at skride meget hårdt ind over for illegale arbejdere i landet.

LÆS OGSÅRomney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Han har samtidig haft tendens til uheldige kommentarer, som hans modstandere har kunnet bruge til at fremme billedet af ham som verdensfjern rigmand. Som politiken.dk har berettet fra valgmøder i USA, har Romney ikke haft stor gennemslagskraft, når han for eksempel stod i et forsamlingshus i Ohio og en smule anstrengt skulle overbevise de lokale om sine fortræffeligheder.

Endelig er der i nogle kredse en mistillid at spore på grund af Mitt Romneys religion. Han er mormon, hvilket nogle i USA ikke opfatter som en ægte kristen. Religion har traditionelt større betydning i et valg i USA end i et valg i Danmark.

Men hans baggrund som forretningsmand ser ud til at give ham en vis medvind i forhold til at overbevise vælgerne om, at han kan få gang i jobmarkedet.

Romney har i en af sine seneste meldinger lagt som mål, at arbejdsløsheden skal ned på seks procent, når han bliver præsident. Et populært mål i et land, som siden krisens komme i 2008 ikke har været under otte procent arbejdsløshed.

FACEBOOKBliv ven med Politiken