Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 29. jun. 2012 KL. 06.04

Blødende banker får direkte adgang til EU's pengekasse

Eurolande bøjer sig for spansk og italiensk krav om at lade krisebanker få direkte hjælp fra redningsfonde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Spanien og Italien kan nu gøre sig håb om at redde deres nødlidende banker.

De 17 eurolande har tidligt fredag morgen efter tre og en halv times krisemøde besluttet at oprette et nyt banktilsyn ved Den Europæiske Centralbank, så kriseramte banker fra december direkte kan få hjælp fra EU's permanente redningsfond, ESM.

Hidtil er det kun landene selv, der kan få hjælpepakker fra ESM. Men ifølge en erklæring fra eurolandene skal ESM og den midlertidige redningsfond, EFSF, bruges på »på en fleksibel og effektiv måde« for at stabilisere finansmarkederne.

»Dermed kan redningsfondene direkte intervenere for at berolige finansmarkederne«, siger EU's præsident, Herman Van Rompuy, på en pressekonference i Bruxelles.

Dermed har de andre 15 eurolande bøjet sig for de spansk-italienske ønsker om hurtig hjælp for at afværge, at de to sydeuropæiske lande bukker under for gældskrisen.

Spanke banker i krise
Det er især Spanien, der har ønsket direkte hjælp til dets kriseramte banker fra EU's permanente redningsfond, ESM.

Men ved senest i december at oprette et nyt banktilsyn i eurozonen med base hos Den Europæiske Centralbank, ECB, håber eurolederne at have fundet en løsning.

Tyskland har hidtil været imod direkte at poste penge i banksektoren i enkelte lande.

Både den spanske regeringschef, Mariano Rajoy, og den italienske premierminister, Mario Monti, har krævet her og nu krisetiltag, fordi deres gældsplagede lande for øjeblikket har meget svært ved at opdrive nye penge på finansmarkederne.

Derfor sagde de torsdag aften i første omgang nej til at nikke ja til en vækst- og jobpagt, der ellers stort set er forhandlet på plads på EU-topmødet.

Den nye pagt skulle egentlig have været i hus tidligt torsdag aften. Den skal skaffe mindst 120 milliarder euro (knap 892 milliarder kroner) til investeringer i blandt andet byggearbejde og dermed millioner af nye job.

ritzau