Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 17. jul. 2012 KL. 07.13

13 italienske banker mister kreditværdighed

Bureau sænker bankernes kreditværdighed på grund af statens gældsproblemer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen. Siden fik også Cypern fået en hjælpepakke.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Italiens to største banker samt 11 andre pengeinstitutter har fået deres kreditvurdering sat ned af Moody’s Investor Service.

Kreditvurderingsfirmaet begrunder trækket med den italienske regerings svækkede kreditværdighed.

Fredag i sidste uge satte Moody’s vurderingen af den italienske stat ned med to trin og advarede om, at landet risikerer at blive udelukket fra lånemarkederne.

Moodys begrundede det med en øget risiko for, at den italienske økonomi påvirkes af udviklingen i Grækenland og Spanien. I forvejen er arbejdsløsheden stigende i Italien og den økonomiske aktivitet er svag.

De to største går to trin ned
Den lavere kreditvurdering for de 13 banker gør det dyrere for dem at optage lån på de internationale pengemarkeder.

De to største banker, UniCredit SpA og Intesa Sanpaolo, har fået deres vurdering sat to trin ned, mens de øvrige er blevet sænket et enkelt trin.

Det er anden gang inden for to måneder, at de to storbankers kreditkarakterer sænkes. Udsigten for begge bankers vurdering er negativ. En indikation på, at Moody’s muligvis vil sænke vurderingen endnu mere. Det samme gælder for øvrigt for den italienske stat.

LÆS MEREMoody's nedgraderer 26 banker i Italien

I modsætning til tidligere reagerer investorerne ikke længere så voldsomt på vurderingerne fra Moody’s og andre ratingbureauer. Ifølge Bloomberg News stoler investorerne nu mere på deres egne analyser.

»Da Moody’s i maj satte kreditvurderingen ned for de største nordiske banker, steg prisen på både obligationer og aktier«, skriver Bloomberg.

Moody’s nævner, at vurderingen af de nedgraderede italienske banker kan ændres i positiv retning, såfremt bankerne øger deres kapitalberedskab samt forbedrer indtjeningen og mindsker deres tab på dårlige lån.

Ritzau