Debatten om USA’s våbenlov er blusset voldsomt efter massakren fredag i Colorado, men der bliver ikke ændret en stavelse i loven af den grund.

I hvert fald ikke, hvis man lytter til de to mænd, der i denne tid kæmper om at vinde det amerikanske præsidentvalg i november.

Da Barack Obamas talsmand Jay Carney blev spurgt til sagen ved et pressemøde søndag, svarede han to gange, at præsidentens hovedfokus er at beskytte folks ret til at bære våben, som står i den amerikanske forfatnings anden tilføjelse – the second amendment. Tiltag skal ske inden for »eksisterende lovgivning«, lod Carney forstå.

Udtalelsen vakte straks kritik, fordi den formodede gerningsmand i Colorado-skyderierne, hvor 12 blev dræbt i en biograf, havde købt sine semiautomatiske angrebsvåben uden at bryde med eksisterende lovgivning.

Obama lover bedring, men uden lovændring
Onsdag udtalte præsidenten sig så selv i sagen i en tale:

»Jeg tror, at mange våbenejere vil være enige i, at AK-47'ere (maskinpistoler, red.) hører hjemme i hænderne på soldater og ikke i hænderne på kriminelle«, sagde Barack Obama. Han lovede at arbejde for, at det skal være sværere for mentalt ustabile mennesker at få fat i våben - uden dog at konkretisere hvordan.

Dermed kunne man tro, at præsidenten nu vil arbejde målrettet for at genindføre et forbud mod netop semiautomatiske angrebsvåben til almindelige borgere, hvilket Obama tidligere har været fortaler for. Et sådant forbud blev indført i 1994, men udløb i 2004 og er ikke blevet fornyet siden.

Men efter talen onsdag fortalte en af Obamas folk til flere amerikanske medier, heriblandt Wall Street Journal, at præsidenten ingen planer har om at arbejde for nogen konkrete lovændringer lige nu. Dertil er det politiske klima for svært, lyder beskeden. Dermed lader det til, at eventuelle ændringer tidligst kommer ved et eventuelt genvalg.

LÆS OGSÅVåbensælger melder om travlhed efter biograf-massakre

Mandag gav republikanernes formodede præsidentkandindat, Mitt Romneys, sit syn på debatten. Han udtrykte i tydelige vendinger, at han ikke ser nogen som helst grund til at genindføre forbuddet mod semiautomatiske angrebsvåben.

»Jeg mener stadig, at den anden tilføjelse (til forfatningen, red.) er den rette kurs for at bevare og forsvare, og jeg mener ikke, at nye love vil gøre en forskel i denne type af tragedier«, sagde Mitt Romney.

Romney gik tidligere ind for forbud
Ligesom Obama har Romney tidligere haft en anden tilgang til våbenloven. Som guvernør i delstaten Massachusetts udstedte han et forbud mod netop angrebsvåben og firdoblede afgiften på våbentilladelser.

De to kandidaters holdningsskift til våbenloven bliver mødt med heftig kritik. Både demokrater og republikanere har de seneste dage beskyldt dem begge for at bøje af på området, fordi de er bange for at gøre vælgerne sure. Sagen er nemlig, at flere og flere amerikanske vælgere de seneste år er blevet modstandere af strammere våbenlove.

En af kritikerne er den fremtrædende republikanske politiker Peter T. King, som går ind for et forbud mod angrebsvåben:

»Den politiske virkelighed er på nuværende tidspunkt, at det amerikanske folk har truffet en beslutning om, at kontrol med våben er ineffektivt, at folk har ret til at have våben, at man ikke kan stole på regeringen, og at man hellere stoler på sig selv med et skydevåben«, siger Peter T. King, som sidder i det ene af USA’s to lovgivende kamre, Repræsentanternes Hus, til New York Times.

LÆS OGSÅGerningsmand sendte drejebog for massakre i biograf til psykiater

Og der kan være en meget velgennemtænkt taktik bag, at kandidaterne følger den folkestemning, som King her beskriver. Undersøgelser viser nemlig, at de færreste tilhængere af strammere våbenlove vil ændre deres stemme ved præsidentvalget udelukkende baseret på den sag. Det vil modstandere af strammere våbenlove til gengæld.

Den første, der erklærer sin støtte til en stramning, risikerer altså at miste vælgere til den anden kandidat, forklarer Adam Winkler, ekspert i våbenloven ved University of California, ifølge New York Times.

Halvdelen af amerikanerne ejer skydevåben
Samtidig viser de seneste målinger fra Gallup, at 47 procent af amerikanerne svarer, at de ejer skydevåben.

»Næsten halvdelen af amerikanerne vil altså føle sig i fare for at blive begrænset, hvis politikerne ændrer på våbenloven. En typisk tendens er, at hvis en lov begrænser noget for dig, vil du sjældent støtte den«, siger Jeff Jones til politiken.dk. Jones er Gallups ekspert i amerikanernes syn på våbenlov.

Enhver bemærkning, som kan tolkes som indblanding i amerikanernes ret til at bære våben, ventes at blive brugt heftigt af den magtfulde interesseorganisation for våbentilhængere, National Riffle Association, påpeger flere i den igangværende debat. Organisationen tæller i dag 4,3 millioner medlemmer.

FACEBOOKBliv ven med Politiken