Den kontroversielle 'samtænkning' af den militære og den civile indsats i den afghanske Helmandprovins skal evalueres. Det siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og forsvarsminister Nick Hækkerup (S).

»Regeringen ønsker selvfølgelig, at vi får en samlet vurdering af samtænkningsindsatsen i Afghanistan. Derfor vil vi på mødet i Afghanistanforligskredsen i september fremlægge et forslag til, hvordan og hvornår vi bedst kan gøre dette«, skriver Villy Søvndal i en mail.

LÆS OGSÅMinister: Hjælpen i Helmand er slået fejl

Regeringens planer om en gennemgang af erfaringerne fra Helmand kommer, efter at udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i Politiken i går gav sin personlige vurdering af effektiviteten af det civil-militære samarbejde:

»Det har været præget af nødløsninger, vi helst havde været foruden, og som med sikkerhed er slået fejl«, lød det fra ham.

Indsats har gjort en forskel
Men hans personlige vurdering får ikke opbakning hos kollegerne i regeringen. Forsvarsminister Nick Hækkerup mener f.eks., at de danske soldater har ydet en »ekstraordinær indsats under vanskelige og farlige vilkår«.

Du er simpelthen ikke enig med udviklingsministeren?

»Jeg har talt med Christian Friis Bach i dag. Vi er enige om, at udvikling og sikkerhed skal tænkes sammen«, siger Nick Hækkerup.

Men han taler om nødløsninger og fejl?

»Jeg tror, at den indsats, vi har ydet i Afghanistan, efter min bedste overbevisning har gjort en forskel«.

Du har tidligere sagt, at man også skal sige de svære ting ved krig. Er det for svært for dig at se i øjnene, at der er kommet uhyre lidt ud af ’samtænkning’ i Helmand?

»Det er for tidligt, når det ikke er evalueret. Jeg synes, at man skal vente med at vurdere det, til der er lavet en evaluering. Vi skal naturligvis lære af det, der er sket i Afghanistan også med det civil-militære. Men alle ministre i regeringen er enige om, at sikkerhed og udvikling skal tænkes sammen«, siger Nick Hækkerup.

LÆS OGSÅAfghanistan: Allierede dræber hinanden som aldrig før

Villy Søvndal kommenterer ikke Christian Friis Bachs udtalelser. Men han fremhæver i sin mail »de resultater, som koordinationen af vores politiske, militære og bistandsmæssige indsatser faktisk har skabt – også i Helmand«.

Intet belæg for påstande
Mens hverken udenrigs- eller forsvarsministeren vil gå direkte i rette med Christian Friis Bachs vurderinger, så vil tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) gerne.

»Det er under al kritik, at en minister kommer med sin egen personlige vurdering uden at have noget at have det i. Han kunne da i det mindste sørge for at få det undersøgt først. Han har intet belæg for sine personlige påstande«, siger hun.

LÆS OGSÅTaleban efter nye drab på amerikanske soldater: Vi har infiltreret fjenden

SF’s forsvarspolitiske ordfører, Holger K. Nielsen, er mere tilbøjelig til at give udviklingsministeren ret.

»Der er nogle ting, der ikke kører helt dårligt bl.a. undervisningsdelen i Helmand. Men han (Christian Friis Bach, red.) har de rigtige pointer i forhold til sammenblandingen mellem det militære og det udviklingsmæssige«, siger han.

Udvikling efter kampvognen
Han peger på, at netop argumenterne om gennem et civil-militært samarbejde ’at gøre en forskel’ har været fremhævet under hele den lange krig i Afghanistan.

»Det er blevet oversolgt af både politikere og forsvaret. Det civil-militære samarbejde har været en del af legitimeringen af hele indsatsen i Afghanistan. Derfor må det med i overvejelserne, hvorfor pokker det har fungeret så dårligt«.

Tanken om at samtænke den hårde militære magt med en blød civil indsats for at skabe stabilitet og udvikling bygger på, at de lokale ikke kun skulle opleve krig og bomber. Billedligt talt skulle der komme en lærer, en asfaltvej, en landbrugsrådgiver og en ukorrupt afghansk politimand lige efter de danske kampvogne.

Den blanding skulle sikre forståelse for Nato’s og de danske soldaters indsats, men vigtigst skulle det skabe lokal støtte til den afghanske regering i Kabul og på langt sigt underminere befolkningens lyst til bare at passe sig selv eller måske støtte Taleban.

»Men det er jo foregået et sted, hvor mange ikke har ønsket denne udviklingsindsats. Meget stærke kræfter var imod, at vi overhovedet var der, og derfor skulle militæret beskytte udviklingsindsatsen. Det har været ekstremt vanskeligt fra begyndelsen«, siger Holger K. Nielsen.

LÆS OGSÅKompagnichef i vidneskranken bakker op om tiltalt officer

Skal Danmark helt opgive den slags?

»Nej, det kan være nødvendigt. Men de fleste med forstand på området fraråder den slags. Det skal være en undtagelse. Det er vigtigt med politiske aftaler og troværdige samarbejdspartnere, og det har været et grundproblem med Karzai-regeringen i hele Afghanistan«, siger Holger K. Nielsen.