Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 27. sep. 2012 KL. 18.41

Assad til oprørere i usædvanlig sms: Game over

FN vurderer, at 700.000 vil være flygtet fra Syrien, når året er omme.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Borgerkrig i Syrien

De syriske myndigheder sendte i dag en usædvanlig besked til landets oprørere.

Via sms skrev hæren, som er styret af præsident Bashar al-Assad, ordlyden »Game over« til oprørerne.

Beskeden var samtidig et forsøg på at overtale oprørerne til at lægge deres våben, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sms-beskeden vurderes at være en del af regimets psykologiske kamp mod oprørerne, der ikke ventes at lade sig påvirke af kommunikationsformen. Ifølge Reuters har hæren tidligere kastet flyvesedler ud fra helikopter i et forsøg på at få oprørerne til at opgive kampen.

Skal bruge flere milliarder
Flygtningestrømmen ud af det krigsplagede land er nu så kraftig, at FN skønner, at 700.000 syrere ved årets udgang kan have forladt Syrien. Det er væsentligt højere i forhold til tidligere skøn.

LÆS MEREOprørere: I går var det blodigste døgn under borgerkrigen

FN's Flygtningehøjkommissariat appellerer derfor omverdenen om at få samlet 490 millioner dollar (2,8 milliarder kroner) til at kunne hjælpe flygtningene, som primært har slået sig ned i flygtningelejre i nabolandene Tyrkiet, Libanon og Jordan.

Knap 300.000 syrere har allerede forladt landet - i marts, da borgerkrigen havde været i gang i et år, havde kun 41.000 forladt landet.

Meget højt antal dræbte
Ifølge menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory for Human Rights var dagen i går den blodigste i den 18 måneder lange konflikt. 305 personer blev ifølge organisationen dræbt, og hvis de uidentificerede lig tælles med, er tallet »meget højere«, siger Rami Abdel Rahman, der er talsmand for organisationen.

Ud af 305 omkomne var 199 civile.

LÆS MERE To store eksplosioner ryster Damaskus

Aktivister mener ifølge Reuters, at 30.000 er omkommet, siden konflikten brød ud sidste år.

I flygtningelejrene vokser behovet for mad i takt med, at 2-3.000 syrere hver dag rejser over grænsen til nabolandene, der har åbnet grænserne for nabofolket. Men da tre ud af fire flygtninge er kvinder eller børn, er der også behov for blandt andet uddannelse.

Flygtningene går koldere vejr i møde, og der er derfor også stigende behov for