For nogle er han en landsforræder, for andre er han en helt.

I dag begynder høringer inden retssagen mod den unge amerikaner Bradley Manning.

Den 24-årige soldat står anklaget for at have lækket 850.000 fortrolige dokumenter om krigene i Irak og Afghanistan til internetportalen Wikileaks.

Det er i givet fald den største lækage af sikkerhedsinformation, verden nogensinde har set.

Chatsamtale kan fælde Manning
Lækagen foregik ifølge anklagerne, mens Bradley Manning arbejde som efterretningsanalytiker i Iraks hovedstad, Bagdad, i 2009 og 2010.

Soldaten skal i en internetchat i 2010 have fortalt, at han havde lækket informationerne til Julian Assange, leder af Wikileaks, fordi »jeg vil have folk til at se sandheden«.

Der var angiveligt tale om private chatsamtaler med hackeren Adrian Lamo, som Manning anså som sin fortrolige. Siden videregav Lamo referater af chatsamtalerne til magasinet Wired og til amerikanske myndigheder.

LÆS OGSÅUSA: Assange forsøger at bortlede opmærksomheden

Bradley Manning blev anholdt og varetægtsfængslet i maj 2010. Det skete kort efter, at han var blevet degraderet efter at have vist tegn på psykiske problemer og uoverensstemmelser med sine kolleger.

I en bog om soldaten, som udkom tidligere i år, forlyder det blandt andet, at Manning var påbegyndt hormonbehandling med henblik på kønsskifte og betroede til sin omverden, at han følte sig fortabt og havde store identitetsproblemer.

Manning har tilbudt at erklære sig skyldig
Bradley Mannings forsvarere har tidligere på måneden tilbudt, at deres klient vil erklære sig skyldig i lækagen, hvis anklagerne bliver mindsket.

Som det ser ud nu, står Manning anklaget for en lang række lovbrud. De alvorligste anklager er spionage, og at han har hjulpet fjenden.

Dommeren i den militære sag har ikke taget stilling til Mannings udspil.

LÆS OGSÅFængslet sladrehank er klar med delvis tilståelse

USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, har blandt andet sagt, at lækagerne har bragt amerikanere og samarbejdspartnere i livsfare.

Sagens omfang er enormt. Lækagen drejer sig ifølge anklagen 250.000 ambassadetelegrammer, 390.000 militærjournaler fra Irak-kirgen, 91.000 militærjournaler fra Afghanistan-krigen og cirka 1.000 fangerapporter fra Guantanamo-fængslet.

Hvis anklagerne mod Manning er korrekte, var det hans handlinger, som gav anledning til Wikileaks’ verdensberømmelse og bragte den amerikanske regering i forlegenhed om metoder til krig, efterretning og fangebehandling.

Lækket video viser angreb på civile
Blandt materialet, som Manning mistænkes for at have lækket, er den kontroversielle video ’Collateral Murder’. Videoen fik verdens øjne op for Wikileaks, da sladretjenesten offentliggjorde den i 2010.

I videoen ses amerikanske soldater skyde mod gruppe civile, heriblandt en journalist fra nyhedsbureauet Reuters.

DOKUMENTATIONSe videoen ’Collateral Murder’

Ved høringer i sagen i december 2011 vidnede to it-eksperter, som har arbejdet med at kulegrave Bradley Mannings computere. De forklarede, at de havde fundet hundredtusindvis af fortrolighedsstemplede dokumenter, som Manning står anklaget for at have videresendt.

LÆS OGSÅJulian Assange - vor frihedshelt er truet

De havde samtidig fundet brudstykker af chatsamtaler, som menes at være mellem Manning og Julian Assange.

Høringerne i dag og ugen ud kommer ikke kun til at handle om anklagerne mod Bradley Manning. De kommer også til at handle om tortur og et system, som angiveligt allerede straffer en mistænkt, før han er dømt.

Bradley Mannings forsvarere ventes i dag at argumentere for, at straffen skal nedsættes eller sagen helt droppes på grund af den behandling, deres klient har været udsat for, siden han først blev anholdt i maj 2010.

Forsvarere: Fængset under torturlignende forhold
Ifølge hans forsvarere blev han fra juli 2010 og fem måneder frem holdt indespærret og isoleret i en celle på 1,8 gange 2,4 meter uden vinduer i mindst 23 timer om dagen.

Han blev vækket klokken fem hver morgen og blev ifølge sine advokater holdt vågen af vagterne til klokken 22 hver aften.

I den vågne periode måtte han ikke lægge sig på sin seng eller læne sig mod cellens vægge.

Han måtte heller ikke lave fysiske øvelser i cellen. Vagterne tjekkede ham hvert femte minut og vækkede ham, hvis han var faldet i søvn, lyder forsvarernes udlægning.

De beskriver også, hvordan fangevogterne i en periode i januar 2011 tog alt hans tøj fra ham i dagevis. Derefter gav de ham en selvmordssikret dragt.

LÆS OGSÅJulian Assange: USA må stoppe heksejagten mod WikiLeaks

Amerikanske myndigheder har forklaret, at denne behandling var nødvendig, fordi Bradley Manning var i fare for at gøre skade på sig selv eller andre.

Oplysningerne om behandlingen af Bradley Manning har igennem sagens forløb været med til at bringe sagen frem i medier verden over. Det har medført protester fra Amnesty International, Storbritanniens regering og FN’s torturvagthund.

I april 2011 blev Manning flyttet til et andet fængsel med mindre strenge forhold.

Demonstrationer for Manning i dag
Sagen mod Bradley Manning vækker store følelser i USA og verden over. Mange anser ham som en af USA's største forrædere gennem tiderne.

Andre - heriblandt provoinstruktøren Michael Moore - bakker op om soldaten og har bebudet demonstrationer i dag.