Den hollandske fodboldspiller Dennis Bergkamp fik undervejs i sin strålende karriere tilnavnet ’Den ikke-flyvende hollænder’. Det var der en god grund til.
Bergkamp, som blandt andet scorede mål på stribe for Arsenal og Inter Milano, havde nemlig – og har – flyskræk. Derfor tog han, som han har beskrevet det i sin selvbiografi ’Stillness and Speed’, konsekvent bilen eller toget, når hans hold skulle spille udekampe i andre lande. Han nægtede at sætte sig op i et fly.


























