Der er alt godt fra havet med i den tre sider lange erklæring, som EU’s stats- og regeringschefer ventes at godkende søndag på et topmøde i Berlin.

Med ordene 'vi, borgerne i Den Europæiske Union', lugter erklæringen lidt af grundlov.

Anfører i klimakamp
På den anden side nævnes ordet forfatnings- eller grundlovstraktat slet ikke, om end stats- og regeringscheferne sætter sig selv under pres for at finde en snarlig løsning efter de franske og hollandske vælgeres afvisning af EU-forfatningen.

»Med den europæiske enhed er tidligere generationers drøm blevet til virkelighed. Vor historie minder os om, at vi må beskytte denne til gavn for kommende generationer. Derfor må vi hele tiden forny Europas politiske udformning, så den stadig er tidssvarende. Det er derfor, vi i dag, 50 år efter undertegnelsen af Rom-traktaterne, er forenet i vort mål om at skabe et fornyet fælles grundlag for Den Europæiske Union inden valget til Europa-Parlamentet i 2009«, står der.

Derudover lægger det tyske EU-formandskab op til, at unionen fremover skal 'føre an' i klima- og energipolitik og yde sit bidrag 'til at afværge den globale trussel fra klimaændringerne'.

Kamp mod fremmedhad
Af andre prioriteter nævnes kampen mod racisme og fremmedhad, hvor Tyskland gerne vil have de øvrige lande til at begrænse ytringsfriheden og forbyde afbildning af hagekors.

Paradoksalt nok er netop 'ytringsfrihed' ikke nævnt i Berlin-erklæringen, om end frihedsrettigheder fremhæves.

»Vi stræber efter fred og frihed, efter demokrati og retsstat, efter gensidig respekt og delt ansvar, efter velstand og sikkerhed, efter tolerance og deltagelse, efter retfærdighed og solidaritet«, står der.

Indbyrdes afhængighed
'Ligestilling' og 'socialt ansvar' nævnes specifikt.

»Denne europæiske model kombinerer økonomisk succes og socialt ansvar. Det indre marked og euroen gør os stærke. Vi kan således forme den stigende indbyrdes afhængighed i den globale økonomi og den stadigt voksende konkurrence på de internationale markeder efter vore egne værdier«, står der.

Berlin-erklæringen giver stort frirum til fortolkning, hvilket eksempelvis den forfatnings-skeptiske tjekkiske regering i øvrigt allerede har bebudet.

Magtfordeling til debat i juni
Det store slag om suverænitet og magt i Europa udkæmpes derfor i de kommende måneder, når en ny magtfordeling mellem de i dag 27 lande søges bragt på plads under overskriften 'institutionelle' ændringer. Det ser ud til at ske på et EU-topmøde 21.-22. juni.

De store lande kræver større magt på bekostning af små som Danmark, men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har endnu ikke taget stilling til et spørgsmål om en dansk EU-folkeafstemning.

Berlin-erklæringen ventes godkendt søndag, som er 50-års-dagen for Rom-traktaten, der banede vejen for fællesmarkedet EF.