Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 29. jun. 2009 KL. 12.24

Tusinder rejser til udlandet for at få børn

Tusindvis af europæere rejser til udlandet for at få behandling for barnløshed, viser ny undersøgelse af fertilitetsturisme.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Europæere i tusindtal forlader gerne deres eget land for at søge behandling for barnløshed i udlandet.

Det fremgår af den første kortlægning af fænomenet fertilitetsturisme, som netop er blevet præsenteret på en international konference i Amsterdam.

DOKUMENTATION:Læs om undersøgelsen

Slut med anekdoter
Ifølge dr. Francoise Shenfield fra University College Hospital i London, som har koordineret undersøgelsen, er dette den første konkrete dokumentation af, at der foregår en betydelig vandring af barnløse, der søger behandling, mellem de europæiske lande.

»Indtil nu har vi kun haft anekdoter, der pegede på dette fænomen. Vi mener, at vore resultater vil være af betydelig værdi for patienter, læger og sundhedspolitikere«, siger Francoise Shenfield.

Ukendt antal
Undersøgelsen er foretaget blandt en række fertilitetsklinikker i Danmark, Belgien, Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Schweiz.

Helt nøjagtigt hvor mange barnløse, der søger behandling i et andet land, kan undersøgelsen ikke fortælle. Det er nemlig forskelligt, hvor mange behandlingscyklusser de enkelte har skullet have for at opnå en graviditet.

Men forskerne skønner, at der hvert år finder mindst 20.000-25.000 grænsekrydsende behandlingscyklusser sted i de undersøgte lande. Der er sandsynligvis tale om minimumstal, for beregningerne er kun baseret på en opgørelse over aktiviteterne i en enkelt måned.

Alt i alt har mennesker fra 49 lande i Europa rejst til et andet land for at få behandling for barnløshed.

Flest italienere
Det er særligt par fra Italien, Tyskland, Holland og Frankrig, som rejser efter behandling, to ud af tre patienter, der søgte til udlandet, kom fra de fire lande. Italien er suveræn topscorer i undersøgelsen.

De fleste af parrene, der optræder i rapporten, siger, at de rejste til udlandet for at ungå de lovmæssige begrænsninger for kunstig befrugtning i eget land.

Heftig trafik
En supplerende undersøgelse viser, at der foregår en heftig fertilitetstrafik mellem ikke mindst Frankrig og Belgien.

»I Frankrig skal et par være heteroseksuelt, leve i et stabilt parforhold og være i den fødedygtige alder for at få adgang til kunstig befrugtning«.

»Når man samtidig ser på den geografiske næhed, er det ikke så mærkeligt, at franskmændene udgør størstedelen af de par, der rejser til Belgien«, siger professor Guido Pennings fra universitetet i den belgiske by Ghent.

Svenskerne vil til Danmark
Dr. Francoise Shenfield siger, at den nye undersøgelse har sine begrænsninger - blandt andet fordi den er udført i et ret lille antal lande.

»Men den bekræfter, hvad vi allerede har hørt fra patientforeninger og i medierne. Eksempelvis at Spanien og Tjekkiet er populære rejsemål for dem, der søger ægdonation, at svenskerne rejser til Danmark for at blive insemineret, og at franskmændene drager til Belgien«.

Lesbiske til Belgien
De nye tal viser, at cirka 2.100 patienter hvert år søger til Belgien, og at det hovedsagelig drejer sig om lesbiske par fra Frankrig, der ønsker sæddonation.

I Danmark gør lovgivningen det svært at få doneret æg til kunstig befrugtning. Derfor har flere barnløse danskere angiveligt søgt til Spanien for at opnå ægdonation.

LÆSLovgivning i Danmark

Også USA er ved at blive populært blandt udenlandske fertilitetsturister.

LÆS MEREPopulært fertilitetscenter i Chicago

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 11.56
Foto: JUST LARS

Søvndal: Skattereform er et skulderklap til lønmodtagere

Regeringen forsvarer, at skattereformen er socialt afbalanceret.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien