»Jeg er modtager af en fredspris, samtidig med at jeg er øverstkommanderende for en nation, der udkæmper to krige«.

Sagt af Barack Obama, da han kvitterede for modtagelsen af årets Nobelfredspris.

Allerede tidligt i sin takketale på Oslo Rådhus gjorde den amerikanske præsident det klart, hvor svære hans dilemmaer er i en situation, hvor der er langt til varige løsninger i både Irak og Afghanistan.

Krig er en nødvendighed
»Nogle gange er krig en nødvendighed - en måde, hvorpå mennesker udtrykker sig (...) Alle nationer, stærke som svage, må overholde de regler, der er gældende for brugen af væbnet magt«.

»Som enhver anden statsleder forbeholder jeg mig retten til at bruge magt ensidigt, hvis det handler om at forsvare nationen. Alligevel er jeg overbevist om, at de, der overholder reglerne står stærkere end dem, der ikke gør det«, sagde præsidenten.

Hyldest til Røde Kors
»Vi må tænke meget nøje over, hvordan vi udkæmper krige. Nobelkomiteen anerkendte dette vigtige princip, da den tildelte sin første pris nogensinde til Heny Dunant, grundlæggeren af Røde Kors. Dunant var en drivende kraft bag det, der siden blev Geneve-konventionerne«, pointerede Barack Obama.

»USA må være et forbillede, når krige skal udkæmpes - det er på den måde, vi adskiller os fra dem, vi kæmper imod. Dette er kilden til vor styrke. Det er derfor, jeg forbød tortur. Det er derfor, at jeg beordrede fængslet på Guantanamo lukket«.

»Vi mister os selv, hvis vi kompromitterer selve de idealer, som vi kæmper for at opretholde«.

På dette tidspunkt i talen brød salen ud i klapsalver, der tilsyneladende var spontane.

Historiske personligheder nævnt
Obama kom Nobelkomiteens formand i møde ved at fremhæve, at han fortsætter bestræbelserne på at fremme atomnedrustning med den russiske præsident Medvedev. I samme åndedrag blev der uddelt skarpe hug til Iran og Nordkorea, fordi disse to lande nægter at overholde internationale spilleregler.

Læs artikelDerfor fik Obama Nobelprisen

Flere historiske personligheder blev nævnt: daværende præsident Richard Nixons møde med Kinas Mao banede vejen for et mere åbent Kina. Daværende Pave Johannes engagement i hjemlandet Polen gav plads til en arbejderleder som Lech Walesa. Ronald Reagans indsatser for nedrustning fik positive konsekvenser også for Østeuropas systemkritikere.

Klimaproblematikken
Langt henne i talen blev der også plads til de aktuelle klimaforhandlinger:

»Det er ikke udtryk for godgørenhed, når vi samler verden for at håndtere klimaproblemerne. Videnskaben tvivler ikke længere på, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at undgå tørke, sult og massive flytninger af mennesker - hvilket er klide til nye konflikter (...) Også militære ledere i mit eget land forstår nu, at dette også er vor egen sikkerhed, det handler om«.

Baglæns i Mellemøsten
Konflikterne i Mellemøsten blev nævnt i forbindelse med faktorer som etnicitet og religion:

»Til tider føler vi det som om, at her går verden baglæns. Vi ser det i Mellemøsten, når opgøret mellem arabere og jøder forstærkes. Og vi ser det i lande, der bryder sammen i stammekonflikter«.

Sammenhængen mellem religion og krige bragte igen Afghanistan ind i talens sidste del:

»Vi bliver mindet om, at en hellig krig aldrig kan være en retfærdig krig (...) et så fordrejet syn på religion kan ikke forenes med ikke bare selve fredsbegrebet, men også ideen om en tro«.