Bestseller vil senest 10. maj fremlægge en redegørelse for sine aktiviteter i Myanmar, oplyser den danske tøjvirksomhed i en pressemeddelelse.
»Vi kan ikke forestille os noget værre, end at vores virksomhed på nogen vis overhovedet skal bidrage til den situation, Myanmar nu befinder sig i. Vores arbejde i landet til dato har præcist handlet om det modsatte, at bidrage til landets udvikling, både økonomisk og politisk«, siger virksomhedens ejer og øverste direktør Anders Holch Povlsen.




























