Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. maj. 2008 KL. 20.44

Kampen om Nordpolen er slut

Norge, Rusland, Canada, USA og Danmark er enige: Ny erklæring sikrer samabejde frem for hanekamp om Nordpolen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der vil ikke længere blive kamp om, hvilket flag der skal vaje ved Nordpolen.

Norge, Rusland, Canada, USA og Danmark har ifølge Ritzau underskrevet en erklæring om, at der skal samarbejdes frem for kæmpes om retten til Det Arktiske Ocean.

Per Stig var vært
Sammen med Grønlands landsstyreformand, Hans Enoksen, havde udenrigsminister Per Stig Møller (K) inviteret sine kolleger fra de fire øvrige nationer med grænse til Det Arktiske Ocean til at drøfte et styrket samarbejde i regionen.

Allerede i sin åbningstale erklærede den danske udenrigsminister kampen forbi - en forudsigelse, som viste sig at holde stik.

Store interesser på spil
Der er store interesser på spil, når det gælder retten til Nordpolen.

De amerikanske myndigheder vurderer, at 25 procent af verdens olie og naturgas befinder sig under havbunden, ligesom en isfri Nordvest-passage kan spare skibsrederne for mange penge.

Plantede russerne et flag?
I august sidste år gik billeder verden rundt af russiske ubåde, der nåede havbunden under Nordpolen.

Senere kom det dog frem, at billederne stammede fra filmen 'Titanic'.

Men på trods af de falske billeder var russerne der og fik plantet et flag.