Annonce
Annonce
Viden

Sørgelig musik rammer hjernen som en let orgasme

Når vi lytter til sørgelig musik, der kan fremkalde tårer, får vi den samme belønning, som vi kender fra sex, viser ny forskning.

Det ville normalt være upassende at sammenligne musik til en begravelse med et samleje.

Men i dag må vi godt: For et nyt internationalt hjernestudie viser, at sørgmodig musik rammer det belønningscenter i hjernen, som også er i spil, når man dyrker sex. Aktiveringen af centeret fylder hjernen med glædesstoffer, der kan gøre en høj og lidt senere helt afslappet.

fakta

hits og hadenumre
I hjerneskanneren lyttede de unge i forsøget for eksempel til ?Here Comes The Sun? med Beatles, som en glad melodi, de kunne lide. 'God Put A Smile Upon Your Face' med Coldplay og soundtracket fra 'Schindlers Liste' var bud på sørgelige sange, som de elskede. Omvendt hadede de glade sange som ?Maria? med Ricky Martin og 'All I Wanna Do' med Sheryl Crow.

»Det lyder lidt paradoksalt, at man kommer lettet og nærmest glad ud fra en begravelse, men vi kender alle fornemmelsen. Vores nye forskning giver en del af forklaringen: For vi fundet ud af, at den sørgelige musik, der bevæger os og kan fremkalde tårer og gåsehud, udløser en belønning i hjernen, som til en vis grad minder om den, som vi får, når vi spiser god mad og dyrker sex«, siger professor Elvira Brattico fra Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet/Det Jyske Musikkonservatorium, der har stået i spidsen for den aktuelle undersøgelse.

Studiet er sket i samarbejde med University of Helsinki og University of the Federal Armed Forces i Hamborg og er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Human Neuroscience.

Glad i låget

Forskningen er ikke foregået under en begravelsesceremoni, men derimod i hjerneskannere på et hospital i Helsinki. Man ved godt, at musik kan vække følelser hos mennesker, så formålet med den aktuelle undersøgelse var at blive klogere på, hvad henholdsvis glad og sørgelig musik gør ved vores hjerner. Herunder om det gør en forskel, når man på forhånd enten elsker eller hader nummeret.

Hjerneforskerne inviterede 29 finner i alderen fra 18 til 27 år til at deltage.

De unge musikelskere var blevet bedt om at tage 16 musikstykker med, hvoraf halvdelen skulle være glade numre, og den anden halvdel skulle være triste. Der kom også en ekstra udfordring: Halvdelen af både de glade og de triste musiknumre skulle være nogle, som deltageren absolut ikke brød sig om. Det, man også kunne kalde hadenumre.

LÆS OGSÅDin hjerne afspiller fremtiden i hurtig gengivelse

Dernæst blev deltagerne på skift lagt i en hjerneskanner, hvor de kunne lytte til uddrag af deres medbragte musik, mens de fik deres hjerne skannet for at se, hvilke områder i hjernen der kom i spil, når de lyttede til musikken.

»Den musik, som de unge kunne lide – uanset om det var glade eller triste numre – øgede aktiviteten i de områder, der styrer vores følelser og belønningssystem. Så selv om musikken har et trist budskab og typisk bliver spillet i mol, får lytteren den samme belønning, som hvis hun lyttede til et nummer, som gjorde hende glad i låget. Det kan være grunden til, at folk afspiller det samme triste nummer igen og igen, fordi de ubevidst får en belønning, når melodien når sit klimaks, hvor det løber koldt ned ad ryggen og man får gåsehud«, siger Elvira Brattico og nævner superhittet ’Someone like you’ sunget af sangeren Adele som et eksempel.

En trist sang fra Adele

»Det er virkelig en trist sang, som får mange lyttere til at græde, fordi de kan identificere sig med sangeren, når Adele for eksempel synger »Sometimes it lasts in love but sometimes it hurts instead«. Men som vores forskning viser, så kompenserer hjernen for denne følelsesmæssige ubalance ved at frigive en cocktail af kemiske stoffer som adrenalin, oxytocin, dopamin og endorfin, som får hjernen til at boble af glæde, og bagefter føler man sig helt afslappet«, siger Elvira Brattico.

Selv om det var en uvant situation for forsøgsdeltagerne at ligge i en hjerneskanner og lytte til musik, var det for hjerneforskerne tydeligt at se, at de unge lod sig bevæge af musikken. Det gjaldt især det islandske band Sigur Rós, der er populær blandt unge finner for sine melankolske rockballader.

»En del af deltagerne kunne ikke holde tårerne tilbage, når de lyttede til Sigur Rós, og andre fortalte, at de fik gåsehud og ikke kunne holde smilet tilbage«, siger Elvira Brattico.

Men det var langtfra alle sørgelige numre, som satte dybe fysiske og mentale spor hos forsøgsdeltagerne.

Det gjaldt typisk de numre, som de på forhånd havde udtrykt deres aversion imod. Et eksempel fra undersøgelsen var ’Never Enough’ med Eminem featuring 50 Cent.

»Vi kunne se fra hjerneskanningerne, at en af forsøgsdeltagerne analyserede lydindtrykket i hjernebarken, men musikken nåede stort set ikke dybere ned i hjernen, hvor følelserne og belønningssystemet har sæde. Så Eminem var følelsesmæssigt et ’turn off’ for denne deltager«, siger Elvira Brattico.

Sørgeligt nummer, større nydelse

Undersøgelsen har skaffet ny viden om, hvordan hjernen reagerer på forskellige stilarter og stemninger i musikken.

»I musik skelner man typisk mellem dur og mol, hvor dur signalerer noget positivt, og mol signalerer noget dystert. Så musiknumre i mol er principielt set sørgelige i deres udtryk«, siger Peter Vuust, musikprofessor og leder af Danmarks Grundforsknings center Music in the Brain.

»Glad og sørgelig musik tænder forskellige følelser i hjernen, men nydelsen har de til fælles. Faktisk kunne vores undersøgelser tyde på, at folk foretrækker sørgelige numre i mol frem for glade numre i dur, og det skyldes formentlig, at sørgelige numre udløser en større nydelse sammenlignet med glade numre«.

LÆS OGSÅ Kineserne vil lande på bagsiden af Månen

Det er ikke kun nysgerrighed, som driver hjerneforskerne.

»I dag bruger man ikke kun musik for hyggens skyld eller for at slå en stemning an ved en begravelse. Det bliver brugt i behandlingen af smerter, søvnproblemer, depressioner, folk med kunstig hørelse i form af ’cochlear implant’ og patienter med bevægelsessygdomme som eksempelvis Parkinsons sygdom. Derfor er det afsindigt vigtigt at vide, hvordan musikken virker på hjernen, så vi kan målrette behandlingen med musik«, siger Vuust.

Han sammenligner det med en traditionel behandling af en patient med en hjerneblødning:

»Hvis patienten kommer ind og ikke kan bevæge sin venstre arm, så ved lægerne, at de skal undersøge den højre side af hjernen. Vores mål er at blive lige så klog på, hvordan musik påvirker den menneskelige hjerne til mindste detalje«.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Musik rammer hjernen som mild narko

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce