Annonce
Annonce
Viden

Spørg Lasse: Hvor er det bedst at slå på fastelavnstønden?

Eksperter i bæredygtige konstruktioner har analyseret sig frem til, hvor en fastelavnstønde er mest sårbar.

Danske ingeniører finder fastelavnstøndens svageste punkt. Kilde: politiken.tv / Foto: Johannes Skov Andersen og Jakob Kyed Klip: Jakob Kyed

SPØRG LASSE

Lasse Foghsgaard er journalist og biokemiker og svarer på spørgsmål fra videnskabens verden. Send dit spørgsmål til: viden@pol.dk

Man kan sammenligne fastelavnstøndens konstruktion med en romersk buebro

Holger Koss, sektionsleder ved DTU

Du står foran fastelavnstønden med en kat på siden. Dine kolde fingre har et fast greb om køllen, og du gør klar til at knalde til tønden med et ordentligt brag. Du tøver et øjeblik. For hvor skal slaget ramme, hvis tønden for alvor skal give efter?

Det spørgsmål vil formentlig ligge mange danskere, store og små, på sinde i denne weekend. Det gælder også for niårige Malin Høm fra Valby, der har afleveret et brev til vidensredaktionen på Politiken, hvor hun spørger, hvor hun skal ramme tønden, hvis hun drømmer om at blive kattedronning eller kattekonge.

»Hvordan slår man bedst på en tønde?«, spørger Malin Høm.

SPØRG LASSE Har pingviner knæ?

Ned mod bunden

Vi har kontaktet et hold ingeniører fra DTU med sektionsleder Holger Koss i spidsen for at finde ud af, hvor en fastelavnstønde har sit svageste punkt. De er eksperter i bærende konstruktioner. Det vil sige, at de er gode til at bygge huse, tårne, vindmøller og broer, så de ikke falder sammen og kan overleve et stormvejr.

Svaret er ikke så ligetil, og det har ført til mange diskussioner på gangene, i kaffepauser, i frokoststuen, i e-mail-korrespondancer og sågar ved en middag med institutledelsen på DTU Byg. De mange eksperter med forskellige specialer har budt ind med forskellige input, og til sidst lykkedes det at nå frem til en samlet konklusion:

Man skal sigte efter fastelavnstøndens nederste del og cirka en femtedel oppe fra bunden.

Artiklen fortsætter under grafikken

Det kræver en forklaring, og den følger her. Men først forudsætningerne:

SPØRG LASSE Spørg Lasse: Har en hankænguru en lomme på maven?

Ingeniørerne har taget udgangspunkt i en almindelig fastelavnstønde lavet af træ, hvor de tynde brædder ligger helt tæt på hinanden. De bliver holdt sammen af fire metalringe: To i bund og top samt to på den midterste del af tønden. Tønden er ikke slank men en anelse buttet og buler altså lidt ud på siden. Som prikken over i’et er den nederste del af tønden fyldt med en god blanding af slik og appelsiner.

Sørg for, at tønden ikke dingler

Med sådan en tønde er ingeniørerne kommet frem til, at det svageste punkt, som vil give efter for et hårdt slag, er et lille stykke vej fra bunden svarende til cirka en femtedel af tøndens højde. For det er i den nederste del, at tønden vejer mest, fordi den her er fyldt med slik og appelsiner.

»Den ekstra vægt vil gøre, at tønden vil have større ’inerti’ i bunden«, forklarer sektionsleder Holger Koss.

Det betyder, at tønden vil have sværere ved at flyve væk, når den bliver ramt af slaget. Energien fra slaget vil så i højere grad gå ind i træet og øge chancen for, at det brister og går i stykker. Slår man derimod på midten eller i toppen, vil tønden i højere grad undgå slaget ved at flytte sig væk, som man så udmærket kender, når tønden dingler frem og tilbage efter et slag.

»Man kunne godt tro, at det ville være den bedste idé at ramme tønden midt på, men her er vores bud, at tønden hurtigt vil svinge væk fra slaget, og den dermed vil mindske risikoen for at briste«, siger sektionslederen.

At sigte efter bunden eller toppen af tønden vil derimod være en dårlig idé, mener eksperterne:

»Tøndens runde bunde vil stive tønden af og gøre den ekstra stærk i top og bund«, siger Holger Koss.

Som en romersk buebro

Ingeniørerne fortæller, at får man først slået hul på et bræt, så kan alt ske. For det, der gør en fastelavnstønde stærk, er, at metalringene presser de enkelte brædder helt tæt sammen. Så hvis man smadrer et bræt, vil man ødelægge den bærende konstruktion, og så vil det næste slag – som ikke behøver at være særligt hårdt – slå bunden ud og få hele tønden til at falde sammen på nær et par enkelte brædder. Og så er kattedronningen fundet.

»Man kan sammenligne fastelavnstøndens konstruktion med en romersk buebro eller kuplen på en stor katedral. Her ligger stenene helt tæt sammen og hviler på hinanden – ligesom brædderne i en fastelavnstønde. Hvis man fjerner nogle få sten fra konstruktionen, vil enten buebroen eller kuplen falde sammen. Forskellen her er blot, at der hverken vil blive udråbt en kattedronning eller kattekonge«, siger Holger Koss.

SPØRG LASSE Hvorfor er himlen blå?

Hvis man gerne vil skille sig lidt ud og gå lidt ’ulovligt’ til fastelavnstønden, så har ingeniørerne et andet bud på et slag, som kan blive startskuddet til, at tønden bryder sammen. Det er ved at tage køllen over hovedet og lave et hårdt øksehug ned mod toppen af tønden og samtidig tage sigte mod et enkelt bræt. For hvis det lykkes at slå et enkelt bræt helt ud af tønden, vil tønden miste den stabile konstruktion og gå i stykker ved de efterfølgende slag. Øksehugget regnes dog i vid udstrækning for at være ureglementeret.

Forskerne banker til tønden

En ting er teori, og en anden er praksis. Så i går inviterede Holger Koss Politiken til en gang tøndeslagning i testhallen på DTU i Lyngby. Sektionslederen var ikke klædt ud til lejligheden, men gik til gengæld forrest, når det gjaldt om at slå katten af tønden. Han fik hurtigt selskab af tre ph.d.-studerende og to postdocs, da det ikke er hver dag, at tøndeslagning er på programmet hos DTU Byg. De lagde ud med at bruge en trækølle, som lidt senere blev erstattet med en jernstang for at få begivenheden til at gå lidt hurtigere. Teorien holdt vand:

»Det var tydeligt at se, at det svage punkt på fastelavnstønden, som vi har analyseret os frem til, også var det sted, hvor tønden gav sig mest, når vi ramte på den nederste halvdel af tønden. Det føltes også helt rigtigt, når man ramte det svage punkt, hvor det virkede lidt blødt og elastisk«, siger Holger Koss.

De seks ingeniører fik dog en overraskelse under testen. For udvidelsen af træet efter flere slag fik pludselig låsen til at springe op på det nederste metalbånd, og så faldt bunden ud med det samme.

»Det kan ske en sjælden gang imellem, så her er der altså en heldig genvej til at blive kattedronning, hvis låsen brister på et metalbånd, i takt med at træet udvider sig«, siger Holger Koss.

Mærkerne på tønden kunne afsløre, at de fleste slag ramte tøndens svage punkt. Det slag, som fik bunden til at falde ud, blev slået af ph.d.-studerende Victor Marcos Meson, som nu kan bryste sig af at være DTU’s uofficielle kattedronning.

Prøv med en vintønde

Det gør jo lidt ondt på bygningsingeniører, når man konstruerer noget, som i bund og grund er bygget til at gå i stykker. Så ingeniørerne vil gerne slå et slag for den ægte tønde, som for eksempel et fad, som man kan lagre vin i.

»En vintønde er så stærk en konstruktion, at man ikke behøver at lime de enkelte brædder sammen. Når de først er spændt sammen med metalringe, holder de helt tæt og er ikke til at slå i stykker med en trækølle«, siger Holger Koss.

Nu mangler vi kun en forklaring: Hvordan bliver man kattekonge, når der kun er et bræt tilbage? Her fortæller eksperterne, at man skal ramme brættet så tæt på hullet som muligt og helst uden at ramme rebet. Så vil der ikke gå lang tid før, man kan putte en stor kongekrone på hovedet.

Kære Malin. Vi håber, den viden vil gøre dig til kattedronning. Held og lykke.

BREV.  9-årige Malin Høm har skrevet til Politikens videnskabsredaktion.

Redaktionen anbefaler

Her er fastelavnsbollen, der slog benene væk under Claus Meyer

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce