Nyt. E-cigaretter er et relativt nyt fænomen. Derfor ved forskerne endnu ikke så meget, som de gerne ville, om de populære dampe.
Foto: Kåre Viemose

Nyt. E-cigaretter er et relativt nyt fænomen. Derfor ved forskerne endnu ikke så meget, som de gerne ville, om de populære dampe.

Viden og tech

Test af den 'ufarlige' e-damp:»Det giver en trykken for brystet«

Danske forskere undersøger damp fra e-cigaretter, der måske ikke er så uskyldige som først antaget.

Viden og tech

En sød, kvalmende lugt af kirsebær fylder et laboratorium på Aarhus Universitet. Ti minutters e-dampning hænger tungt i luften.

Alle forskerne i rummet er iført hvide malerdragter, der dækker fra top til tå, så deres skygger på de rustfri stålvægge ligner spøgelser i dampskyen. Professor Torben Sigsgaard bryder tavsheden.

»Det giver en trykken for brystet«, siger han og tilføjer, at det ikke er til at sige, hvad det betyder for hans oplevelse, at han kan se og lugte dampen. Han er videnskabsmand, og oplevelsen af trykken for brystet er ikke i nærheden af et videnskabeligt bevis for, at passive e-dampe er problematiske – naturligvis.

I Torben Sigsgaards forskergruppe vil de gerne undersøge den passive e-damp nærmere, fordi en række internationale undersøgelser tyder på, at dampen har sundhedsskadelige komponenter. Også for dem, der ufrivilligt bliver udsat for andres e-damp uden selv at inhalere gennem e-cigaretten.

Nu er forskerne i gang med at finde den bedst tænkelige måde at undersøge effekten af dampen, og det gør de i første omgang ved at eksponere sig selv.

Er e-damp skadeligt?

180.000 danskere damper e-cigaretter, viser tal fra 2014. Det er lovligt at dampe på offentlige steder, og derfor kan vi blive eksponeret for e-damp i det offentlige rum.

»Produktet er stadig nyt og derfor også ret ukendt i videnskabelig sammenhænge. En række undersøgelser har vist, at koncentration af indholdsstoffer i dampen ikke er så høj som i cigaretrøgen, og måske er det derfor, at området, som det er i dag, er rimelig ureguleret«, siger professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

På Københavns Universitet er forskningsoverlæge Charlotta Pisinger dykket ned i de internationale undersøgelser på området. Hun kan bekræfte, at passiv e-damps farlighed er omdiskuteret inden for videnskaben.

Produktet er stadig nyt og derfor også ret ukendt i videnskabelig sammenhænge

I 2014 viste en spansk undersøgelse, at nikotin i dampen fra e-cigaretten bliver optaget i blodet hos de passive dampere i lige så høj grad, som hvis de var udsat for almindelig cigaretrøg – selv om koncentrationen af nikotin i dampen er lavere, end den er i cigaretrøg.

E-væske med nikotin er ikke lovligt i Danmark, men alligevel er produktet tilsyneladende meget anvendt – tidligere artikler i Politiken har eksempelvis vist, at der findes danske forhandlere af produktet.

»Man kan sagtens købe det både på nettet og hos forhandlere i Danmark, og det er desværre også efterspurgt af ikkerygere, specielt af mange unge«, siger Charlotta Pisinger.

Den spanske undersøgelse fra 2014, der er publiceret i tidsskriftet Environmental Research, stiller en række spørgsmål. For eksempel står det ikke klart, hvorfor vi tilsyneladende optager nikotin i blodet mere effektivt fra damp end fra røg.

Forsøgsrum i verdensklasse

Det særlige laboratorium, hvor Torben Sigsgaards forskergruppe arbejder, er velegnet til undersøgelser af stoffer i luften som e-dampe. Laboratorierne bliver kaldt for klimakamrene.

Det særegne er, at luften i de to rum bliver styret minutiøst, så koncentrationen af stoffer bliver helt jævnt fordelt. Den er renset for sod, støv og kemiske partikler blandt andet med et aktivt kulfilter.

I klimakamrene kan man skabe temperaturer, der spænder fra frost til fugtig varme, og de solide døre lukker som dørene i et kølerum.

Klimakamrene er indrettet som en lille lejlighed. Det store kammer, hvor forsøgene bliver udført, bliver kaldt for dagligstuen, og det lille kammer ved siden af kalder forskerne for soveværelset.

Det er vigtig, at man kan stole på resultatet, uanset om vi finder ud af, at dampen er uskadelig, eller om vi finder ud af, at den er lige så farlig som røg

I tilknytning hertil er der er et lægeundersøgelsesrum, hvor forsøgspersonerne bliver undersøgt inden og efter forsøg. Laboranter og læger, der arbejder i rummene, har malerdragter på, og alle genstande bliver grundigt rengjort, inden forskerne bærer dem ind i kammeret.

Klimakamrene er på top-5 i verden over laboratorier af den karat, mener forskerne – med forbehold for, at der kan findes militære forsøgskamre rundtomkring i verden, hvor de ikke kender forholdene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I disse særlige lokaler leder de nu efter det bedste forsøgsdesign til at undersøge e-dampen. Hvilke kemiske stoffer er de mest interessante at teste i luften og i blodet på forsøgspersoner? Skal forsøgspersonerne være astmatikere og andre, hvis luftveje måske kunne være særligt udsatte, eller er det vigtigt, at de netop ikke er det?

Forskning i menneskers sundhed og produkters sikkerhed stiller store krav til forsøgsdesign og finansiering. Så det handler om at være grundig, når man udvikler forsøgsdesign, og som en del af den proces er forskerne selv en slags forsøgskaniner. Derfor er luften tung af kirsebærduft i klimakamrene, selv om kun læge, professor og ph.d.er er til stede.

»Det er vigtig, at man kan stole på resultatet, uanset om vi finder ud af, at dampen er uskadelig, eller om vi finder ud af, at den er lige så farlig som røg. Det kan for eksempel skabe et troværdighedsproblem, hvis et tobaksfirma finansierer vores undersøgelser«, siger Torben Sigsgaard.

Øretævernes holdeplads

Forskerne ved klimakamrene er vant til at beskæftige sig med de kontroversielle emner og vant til at være upopulære i virksomheder eller hos offentlige myndigheder.

»Jeg plejer at sige, at når bare vi er uvenner med begge sider i en konflikt, er vi nok på ret kurs«, siger Torben Sigsgaard.

Testkamrene har eksisteret siden 1980’erne. Her undersøgte man blandt andet spånplader for formaldehyd-værdier. På det tidspunkt blev formaldehyd opkoncentreret gennem byggematerialer i borgernes hjem. Undersøgelserne viste, at borgere i nye byggerier blev udsat for store mængder, i forhold til hvad der viste sig at være sundt.

»Det var et meget omtalt videnskabeligt resultat, som førte til ændret lovgivning inden for byggeri i Danmark og internationalt«, fortæller Torben Sigsgaard.

Jeg plejer at sige, at når bare vi er uvenner med begge sider i en konflikt, er vi nok på ret kurs

De har også forsket i effekter fra partikelforurening fra brænderøg og i en række emner inden for allergi. På stedet bedriver de meget forskning i påvirkninger fra luften, hvor der ikke findes videnskabeligt belæg for at ændre lovgivningen, selv om man har en mistanke om, at almindelige mennesker er udsat for en risiko. Derfor er det også ofte øretævernes holdeplads.

Undersøgelserne af e-damp vil ligge i naturlig forlængelse af de historiske traditioner i klimakamrene.

Som sædvanlig er det også en udfordring for forskerne at teste forsøgspersoner på en forsvarlig måde, når man potentielt udsætter dem for sundhedsskadelige stoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selvfølgelig er det et stort dilemma. Men hvis ikke vi tester det, finder vi ikke ud af, om det er farligt. Så bliver vi hjemme hos os selv og andre steder eksponeret for noget, vi ikke tør teste kortvarigt i laboratorium, og det giver jo heller ikke mening«, forklarer Torben Sigsgaard.

I øjeblikket er et lovforslag om regulering af e-cigaretter til høring i Folketinget. Behandlingen af lovforslaget er i skrivende stund ikke datosat.

»Erfaringerne er, at det er vigtigt at have et videnskabeligt belæg for produktets sikkerhed under alle omstændigheder – inden man slipper det løs i befolkningen«, siger Torben Sigsgaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce