Dermed undgår virussen at gøre noget, som vi sjældent kan lade være med: Den forskelsbehandler ikke. Ikke desto mindre rådes vi lige netop til at holde os adskilte. Den eneste formildende omstændighed ved social distancering, som jeg har fået øjnene op for, er slægtskabet med litteraturen. Når Igor Levit giver hjemmekoncert live på Twitter, skaber han sammenhold i isolationen. Denne individets solidaritet har altid været det skrevne ords styrke. En bog lader sin læser være i fred uden at gøre læseren ensom. Det giver læseren en returbillet til en verden, som han får lov at opleve på egen hånd uden på noget tidspunkt at miste kontakten til andre væsner, en verden, der muligvis er fiktiv, men ikke mindre fantastisk af den grund.
