Nomineret til Årets Fund: ’Den næste’ kom på overarbejde og overraskede

Få centimeter over gulvet bremses fjerbolden af en ketsjer, der med et svirp sender den på retur mod nettet. Knap har den nået den anden banehalvdel, før en ny fjerbold er på vej mod gulvet fra en anden vinkel. Og ketsjerens fører, Anders Antonsen, må kaste sig efter den.

»Ti, elleve, to...«, tæller Viktor Axelsen, mens han sender fjerboldene over nettet i rivende fart. Men han når ikke tolvtallets afsluttende l-lyd, før det står klart, at den tolvte bold ligger stille på badmintonhallens gulv. Antonsen nåede den ikke, men lægger sig i stedet fladt ned på maven. Udmattet efter en halv times træning mod verdens nummer 3.

19-årige Anders Antonsen er sammen med 9 andre unge sportstalenter nomineret til Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund. Han kan se tilbage på et år, hvor han er slået igennem på de internationale badmintonbaner, har rejst sig fra nummer 131 til 24 på verdensranglisten og blandt andet vundet den store grand prix-turnering Scottish Open. Selv er han overrasket over, hvor hurtigt det er gået.

»For et år siden tænkte jeg, at det ville være super, hvis jeg kunne blive omkring top-50 dette år. Drømmemålet var at komme i top-25, inden sæsonen sluttede til sommer, men jeg nåede til 24 allerede inden jul. Det går nogle gange lidt stærkere, end man regner med«, siger badmintonspilleren, der siden er faldet et par pladser til nummer 27.

Trods det forgangne års sportslige præstationer mangler den unge badmintonspiller dog stadig det sidste, hvis han for alvor skal udfordre de største badmintonstjerner. Det er især styrke og kondition, som derfor også er på programmet under dagens træning mod Viktor Axelsen.

»Mange af modstanderne er bomstærke og har et fysisk overtag, som jeg skal have hentet op på. Jeg mangler stadig at kunne spille i lang tid uden at falde i tempo og komme for langsomt hen til mine bolde. Det kan godt være en langvarig proces, men det kan lukke hullet op til de allerbedste«, siger Anders Antonsen, der går efter at komme i top 15 inden for et til halvandet år.

Troede ikke, han ville nå så langt

Anders Antonsen har spillet badminton, siden han kunne holde en ketsjer i hånden.

Som søn af halinspektøren i Aarhus AB’s badmintonhal og med 100 meter mellem barndomshjemmet og hallen var det naturligt at tage med resten af familien til badminton. Antonsen begyndte officielt på et hold, da han var seks år, men allerede på det tidspunkt var han hjemmevant på banerne.

Den unge aarhusianer fandt hurtigt ud af, at han havde talent. Han begyndte at spille nogle årgange over sin alder, og det kulminerede, da han vandt danmarksmesterskabet for unge under 13. Anders Antonsen ville være den bedste, og han har ikke sluppet drømmen siden.

»Jeg ved ikke, om der er et tidspunkt, hvor det bare ramte mig, at jeg ville være den bedste. Det har altid ligget i kortene«, siger han.

Denne sommer er det unge badmintontalent begyndt at træne sammen med det danske landshold, og blandt nogle af verdens bedste badmintonspillere er der for alvor kommet tempo på Anders Antonsen.

Foruden at stå over for profiler som Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen under den daglige træning er han blevet sendt til ikke mindre end syv turneringer dette efterår. Erfaring, træning og tilvænning til et højere niveau var målet. Ingen havde regnet med, at succesen ville følge med allerede.

»Vi troede ikke, at det skulle gå så godt, som det gjorde, og at jeg ville gå langt i nærmest alle turneringer, jeg har spillet. Der er da også en del tidspunkter, hvor jeg har tænkt, hvordan i alverden gjorde jeg lige det der?«, siger han.

Hjem, vask tøj og af sted igen

Succesen betød, at han fik rigtig mange kampe. På fire uger spillede han 16 kampe uden pause, og det var hårdt at rejse rundt mellem de forskellige europæiske turneringer.

»Jeg spillede et grand prix i Holland, hvor jeg var i semifinalen. Videre til Denmark Open, hvor jeg var i kvartfinalen, så til Frankrig, hvor jeg var ude efter første runde, og videre til Tyskland, hvor jeg var i semifinalen. Hjem, vask tøj og af sted igen«, siger han med et smil.

Med de mange kampe fulgte også opmærksomhed, og det har Anders Antonsen skulle vende sig til. Han har allerede været gennem flere stormvejr på de sociale medier for sin ligefremme og selvsikre facon og er blandt visse fans blevet øremærket lige lovlig arrogant til badmintons ydmyge miljø.

Det er ellers ikke til at se, som han ligger der, gennemsvedt og udmattet på Brøndby Hallens gulv. Men om lidt er det Anders Antonsen, som skal kaste fjerboldene til OL-bronzevinder Axelsen, og på den måde afhænger talenterne af hinanden. En konstellation, den unge badmintonspiller er sig meget bevidst.

»De hjælper mig, og jeg hjælper dem. Så godt jeg nu kan«, siger Anders Antonsen.

Foto: Hjerrild Melissa Kühn/Melissa Kühn Hjerrild

Selvsikkerhed deler vandene

Alligevel gjorde badmintontalentet sig bemærket, da han efter sejren ved Scottish Open tog mikrofonen og sagde: »Jeg er den næste« (store badmintonspiller, red.) henvendt til publikum.

»Jeg fik spørgsmålet ’Are you the next one?’, og jeg vil ikke stå og køre den klassiske med at sige, at det er svært, og der er mange gode og bla bla. Jeg greb chancen og sagde det, som jeg føler det, og som jeg tror på«, siger han og fortsætter:

»Jeg tror, alle, der er på det her niveau, har haft troen på, at det kan lade sig gøre. Så er det op til den enkelte, om man har lyst eller tør stille sig op og sige det højt«.

I det nye år skal Anders Antonsen spille flere af de helt store Super Series-turneringer som All England og Japan Open. På længere sigt er det hans mål at komme med til OL i 2020, og det kræver en placering blandt verdens otte bedste.

Men selv om målene er store, ved Anders Antonsen også godt, at han er tidligt ude. Hvis han vil holde sin placering, skal årets mange sejre forsvares i det nye år, og det er ikke nødvendigvis det rigtige at gøre, mener den unge badmintonspiller.

»Jeg vil gerne nå det hele og have tingene til at gå så hurtigt som muligt. Men det er også vigtigt at huske, at jeg er 19 år og har mange år igen. Min udvikling de kommende år er mindst lige så vigtig som resultaterne«, siger han.