Emil Hallundbæk er egentlig stadigvæk ungrytter. I ridesport rider man nemlig i ungdomsrækkerne til og med det 21. år. Men Hallundbæk er så talentfuld, at han sideløbende med sit sidste ungdomsår har deltaget i stævner på seniorniveau.
Nu lever han netop af at springe. Men sportsverdenen er fyldt med eksempler på, hvordan sådan et i overført betydning kan være svært at tackle for et ungt menneske.
Emil Hallundbæk er dog ikke som de fleste. Hans seniorpræstationer har været så gode og stabile, at han med overvejende stor sandsynlighed kan rejse med OL-holdet til Tokyo næste år. Han ligger i toppen af den individuelle kvalifikationsliste og står dermed til at skaffe Danmark en OL-plads.
Vokset op med heste
Det falder først endegyldigt på plads efter årsskiftet. Hvis OL-billetten i ridebanespringning kommer i hus, vil det være første gang i 16 år, at Danmark får en dansker med i den individuelle konkurrence.
»Det har været et vildt år. Jeg er faktisk lidt overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Jeg tror, at jeg i øjeblikket får svært ved at forstå det, hvis jeg er med til OL i 2020. Det ville være kæmpe stort for mig og nok gøre lidt ondt i maven på konkurrencedagen. Men samtidig ville det også bare være en stor ære. Min sport er ikke den, som flest danskere følger med i, men interessen vil være en helt anden til et OL og måske inspirere andre«, siger Emil Hallundbæk.
Ridesport er et familieprojekt, som han formulerer det. Han er vokset op i Græsted i Nordsjælland, hvor både forældrene og hans søster deler samme passion.
»Jeg spillede en lille smule fodbold, men allerede som 9-årig begyndte ridesport at være noget, som jeg gik seriøst op i hver eneste dag. Jeg er ikke på nogen måde blevet presset til det. Det kom bare meget naturligt, fordi vi voksede op på en gård med heste, og det hurtigt viste sig, at jeg havde talent for at springe. Det har fascineret mig at udvikle og arbejde sammen med heste lige så længe, som jeg kan huske tilbage«.
For tre år siden flyttede Emil Hallundbæk fra Nordsjælland til Belgien for at træne og dygtiggøre sig. Det var ensomt til at begynde med. Men han kan ikke lide at gøre noget halvt.
»Jeg rejste alene herned. Det var virkelig hårdt. Jeg kendte nogle få mennesker fra stævnerne, men ellers var alle andre fremmede. Det tvang mig til at skabe en ny hverdag. Men det endte med at blive den rigtige løsning, og nu føler jeg mig rigtig godt tilpas. I min sport svarer det at flytte til Belgien til et Premier League-skifte i fodbold. Det er her, hvor tingene sker. Jeg kan træne med nogle af de bedste internationale navne. Det har rykket mig meget«.
Hans hverdag består typisk af at ride på og udvikle mellem seks og otte heste i perioden mellem 8.30 til 17.00. Dernæst går han i fitnesscenteret for at styrke sig selv. Weekenderne bliver brugt til stævner.
Fra hero til zero
Trods sin hverdag i Belgien er Emil Hallundbæk et produkt af den danske talentudvikling. Han har vundet en guldmedalje og to sølvmedaljer ved danske mesterskaber. Ligesom han i 2018 var en del af det danske U21-landshold, der hentede bronze ved EM.
»Jeg er blevet god, fordi jeg i en ung alder har lært af de episoder, hvor jeg har fejlet. Jeg har prøvet at miste en medalje på det sidste spring. Jeg forsøgte ikke at vise de store følelser, da det skete. Men det tog en uge eller to, før jeg kom over det. Det gode var, at jeg føler, jeg lærte af det og begyndte at arbejde endnu hårdere i stedet for at tvivle på mine evner. Det er så få ting, som afgør tingene. Min bedste hest har været i familien i seks år, hvor vi har udviklet den. Men jeg kan gå fra hero til zero på 10 sekunder og to spring, hvis jeg ikke præsterer«.
Starten på Emil Hallundbæks seniorkarriere giver ikke kun grund til store drømme for ham selv. Hans præstationer er også et vigtigt rygstød for dansk springsport, som går efter at stille med fuldt hold ved OL i 2024.
Emil Hallundbæk ligner manden, der skal føre an mod det mål. Måske endda med OL-erfaring i rygsækken fra 2020-legene.
fortsæt med at læse
