Udlejningsbåd påsejlet i Københavns Havn i eftermiddag. Fire personer røg i vandet. De er alle blevet halet op af vandet af politiet i en redningsaktion.

Bådulykke i Københavns Havn: Flere personer røg i vandet

Fire personer blev reddet op af vandet efter påsejlingen. Foto: Benjamin Krog
Fire personer blev reddet op af vandet efter påsejlingen. Foto: Benjamin Krog
Lyt til artiklen

En udlejningsbåd er tirsdag aften blevet påsejlet i Københavns Havn. Fire personer er reddet op af vandet af politiet. De er umiddelbart alle uskadte.

Det oplyser Københavns Politis vagtchef, Stefan Ladeby, til Politiken.

Ulykken skulle være sket omkring Havnegade 52. Politiet modtog en henvendelse om det kl. 17.39.

Politiet er fortsat til stede i området, hvor de efterforsker, hvad der er sket.

Stefan Ladeby kan umiddelbart ikke sige noget om, hvad udlejningsbåden blev påsejlet af. Han han heller ikke komme nærmere ind på, hvem de fire fra udlejningsbåden er.

Hovedstadsens Beredskab skriver på det sociale medie X, at de har været til stede med to dykkere for at hjælpe med redningsaktionen.


Kristoffer Frederik Nørager Møller

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her