Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Balladen om Copenhagen Pride kunne ikke mærkes til årets parade. Det var en lige så stor folkefest, som det plejer at være.

»Pride er ikke en organisation, der er sat i verden for, at tage stilling til udenrigspolitik, og det håber jeg, at de har lært nu«

Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Langs Frederiksberg Allé op ad Vesterbrogade helt ind til Rådhuspladsen er København pakket med mennesker i flere lag, der venter på at årets Copenhagen Pride Parade indtager gaderne i pangfarver, parykker og paletter – præcis som det er sket hvert år siden 1996.

Smilende børn render rundt med kinderne malet i alle regnbuens farver, mens mødre og fædre står med barnevogne og med farvede drinks i plastikvinglas. Ældre mennesker sidder i campingstole på første række. Vennegrupper danser i ens outfits. Og andre står stille og roligt på sidelinjen i almindeligt hverdagstøj med telefonen parat i hånden. Eurovison-vindersangen fra 2012, ’Euphoria’, bliver højere og højere, i takt med at paraden kommer nærmere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her